United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Dine Diamanter opveje ingen af disse Dugdraaber paa mine Blomster. Men forfærd mig ikke! Dit Øje er skrækkeligere end din Tale. For Guds Barmhjertigheds Skyld, hvad vil du?» Den Fremmede har trukket sin Daggert. »Ikke dit Liv, men Blomsterne.» »Ja de ere Liv! Afsindige rør dem ikke! Ved din og min Salighed, de ere Liv, de ere Liv!» »Just derfor.
„Sandelig min hat!“ gispet Jack; „vi har startet, har vi ikke, hr. Dale?“ Gutterne fór tilbake til vinduerne igjen, og saa jorden bli trukket langsomt bort under dem. Jack ropte igjen: „Vi flyver! Vi er oppe i luften!“ Gutterne rendte om for at se paa alt og faa forklaring paa alt mulig.
Øde og stort og strengt var landet utover som et høifjeldssyn hjemme trods de graa olivenlunde og vinrankerne, som var trukket mellem almetrærnes rader nedenunder paa de grønne bakker om sjøen. I det vesle anlæg deroppe rundt borgruinen tapte stenekene de gamle jernsorte blade fra grenene, som bar nye fine skud. Der var hækker av enslags eviggrønne busker med læragtig løv.
Men hun saa kun hans tætklippede, sorte Haar, stift som en Hestemanke. Han havde trukket sin Stol lidt væk fra Bordet og lænede sig over dens Ryg med Hagen støttet i Haanden, tilsyneladende hensunken i Beskuelsen af nogle Render i de Fyrretræs Gulvbræder. Hun fortsatte sin Læsning.
„Skal forsøke.“ Nu hjalp gutterne ogsaa til. De trak saa tauget blev aldeles stramt og tyndt. Tilsidst hørte de en ramlende lyd. „Saa, nu er det løst,“ ropte Longley. „Faa det saa over gulvet.“ Skrapende og knakende blev skrinet trukket til de hadde det like under aapningen. „Hold bare tauget stramt! Nu kommer jeg op og hjælper til. Dere vil aldrig faa det op alene.“
De vilde suge mig til sig og holde mig fast og sejle med mig over Land og Hav, gennem mørke Riger, som ingen Mennesker har set. Jeg føler mig ombord, trukket tilvands, svævende i Skyerne, dalende, dalende . . . . Jeg giver et hæst Skrig af Angst og hugger mig fast i Sengen; jeg havde gjort sådan farlig Rejse, suset ned gennem Luften som en Byldt.
Svensken kunde altsaa tænke sig ham som rival . Forresten hadde han faat indtryk av, at Fransiska hadde trukket sig tilbake fra Ahlin. Naar han var alene, gik Helge og tænkte ut, hvad han vilde si til Cesca førte i fantasien lange samtaler med hende. Han længtes efter at snakke som den dagen ved Ponte Molle han vilde gjøre gjengjæld, fortælle hende om sig selv.
Det var jo på et hængende hår, at din far selv var ble't trukket med ind i disse her å, disse her skrækkelige historierne! GREGERS. Og derfor skulde jeg ha' noget imod dig? Hvem har bildt dig det ind? HJALMAR. Jeg ved, du havde det, Gregers; for det er din far selv, som har sagt mig det. Far! Ja så. Hm. Var det derfor, at du aldrig siden lod mig høre fra dig, ikke med et eneste ord. HJALMAR. Ja.
Jeg satte mig til at prøve mig selv og fandt ud på det klareste, at jeg havde været lykkeligere før, dengang, da jeg gik og led i al Ærlighed. Og Ylajali! Havde jeg ikke også gået og trukket hende ned med mine syndige Hænder! Herregud! Herre, min Gud! Ylajali! Jeg følte mig fuld som en Alke, sprang pludselig op og gik lige hen til Kagekonen ved Elcfantapoteket.
Nede i Porten slukkede Andrey atter Gassen og stod endelig paa Gaden efter først omhyggeligt at have trukket Porten til efter sig, for at gøre Mørket fuldstændigt.
Dagens Ord
Andre Ser