trukket

Oppdatert: 28. oktober 2025

Hun tænkte slet ikke paa det som maleri saa bare paa den unge bondekone, som sat endda med serken trukket bort fra det melkespændte bryst og saa paa barnet sit, som var sovnet ind. Kjærtegnende tok hun om den ene lille bare foten hans. En styg liten pøbelunge var det, men struttende sund og han sov saa godt og var deilig og søt allikevel. Josef tittet paa ham over morens skulder.

Sigrid Undset - Jenny: Roman

HEDVIG. Vildanden? Jeg vil prøve det imorgen tidlig? Traf du ham, mor? GINA. Nej; men jeg hørte, han havde været indom og fåt Relling med sig. GREGERS. Er De viss på det? GINA. Ja, portkonen sa' det. Molvik var også gåt med, sa' hun. GREGERS. Og det nu, da hans sind trænger så hårdt til at kæmpe i ensomhed-! Ja, mandfolk er mangfoldige, de. Gud ved, hvor Relling har trukket ham hen!

Henrik Ibsen - Vildanden