United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Skal hun, den stolteste af alle kvinder, i skændsel ende, levende begravet? O, aldrig følte jeg mig slig tilmode. Er dette kærlighed? Ja, sådan er det. Ved mig hun frelses skal! Men Catilina? Med had og hævn hun vil forfølge ham. Har han af avindsmænd ej nok tilforn? Tør endnu jeg hans fienders antal øge? Han var imod mig som en ældre broder; mig byder taksomhed at skærme ham. Men kærligheden?
Men, tro mig, hvor dristigt jeg end spiler mine vinger, så vender jeg dog altid tilbage til mit bur. Se her; tag denne ring, og vær min for Gud og mennesker, min selv om de døde skulde få urolige drømme derover. ELINE. Du gør mig ilde tilmode. Hvad er det, som ? NILS LYKKE. Det er intet. Kom nu; lad mig sætte ringen på din finger. Se så; nu har jeg fæstet dig! ELINE. Jeg Nils Lykkes brud!
Jeg var rolig og vel tilmode. Den Ophidselse, jeg just havde været i, lagde sig lidt efter hvert, jeg faldt sammen, blev slap og begyndte at føle mig søvnig; den store Mængde Brød, jeg havde spist, var mig heller ikke længer til synderlig Mén.
Næsten havde jeg glemt det vigtigste af mit ærende. Men det er også vor høje værtindes skyld. Ved bordet forstod hun så kløgtigt og så lifligt at sysselsætte sine gæster FRU INGER. At I ej længer kom ihug, hvad der førte eder hid? Det glæder mig; thi så var just min agt. Jeg tænkte, at skulde min gæst, Nils Lykke, finde sig vel tilmode på Østråt, så måtte han NILS LYKKE. Hvilket, frue?
Dette gjorde det atter af med mit Mod, jeg blev skamfuld og så bort mod Vinduet. Jeg var alligevel så altfor ynkelig der, jeg sad, jeg måtte blot ikke prøve at indbilde mig noget. Det havde været en anden Sag, hvis jeg havde truffet hende dengang, da jeg endnu så ud som et Menneske, i mine Velmagtsdage, da jeg havde lidt at redde mig med. Og jeg følte mig meget nedslagen tilmode.
Da jeg atter stod nede på Fortouget, følte jeg mig så frelst, som om jeg just havde undflyet en stor Fare. Og jeg skyndte mig afsted. Kold og sulten, mer og mer uhyggelig tilmode, drev jeg opad Karl Johan; jeg begyndte at bande ganske højt og brød mig ikke om, at nogen kunde høre det.
»Men, kære, vene!« sagde jeg aldeles forvirret, »jeg forstår ikke . . . . jeg begriber virkelig ikke, hvad dette er for en Slags Spil . . . .« Hun rejste sig og tændte atter Lyset med rystende Hænder; jeg sad tilbage på Sofaen og foretog mig ingenting. Hvad vilde nu ske? Jeg var i Grunden meget ilde tilmode. Hun kasted Øjnene hen på Væggen, hen til Klokken, og for sammen.
Der er kun én hage ved det; denne hæslige lighed med et andet ord. Konge moder og konge morder . Kongemorder, det er den, der tager en konges liv. Kongemoder, det er den, der skænker en konge livet. Min søn skal vorde konge! Det er derfor jeg kender mig så selsomt tilmode. Hvoraf skulde det ellers komme?
Dagens Ord
Andre Ser