United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han gav nøie agt paa fyren. „Det er klart at han vil se at komme i forbindelse med os. Men hvorfor kommer han ikke nærmere, mon?“ Tony og Kerr kom nu ogsaa bort til vinduet og betragtet fyrens underlige fagter. Nu vinket han som en rasende. „Jeg faar gaa ned til utgangsdøren og be ham komme over til os,“ mente Longley.

Jeg fortalte, jeg fortalte alt, og jeg fortalte bare Sandhed. Jeg gjorde intet værre end det var, det var ikke min Agt at vække hendes Medlidenhed; jeg sagde også, at jeg havde stjålet fem Kroner en Aften. Hun sad og lytted med gabende Mund, bleg, bange, aldeles forstyrret i de blanke Øjne.

Da Mødet var forbi og enhver efterhaanden gaaet til sit, blev Tania tilbage; det var hendes Agt at blive hos Andrey Aftenen over. Det lykkedes dem at finde et Værelse, hvor de kunde være ene; men i Værelset ved Siden af taltes der saa højt og ivrigt, at de uafbrudt hørte Ordene derinde fra. Det var dem ikke muligt at faa en fortrolig Samtale i Gang.

GULDSTAD. Å nej, den er dog noget, som er bedre. Den er den stille, hjertevarme strøm af venlig agt, der kan sin genstand hædre, fuldt, som jublen i en ørskedrøm. Den er en følelse af pligtens lykke, af omsorgs velbehag, af hjemmets fred, af viljers bøjning mod hinanden ned, af vågen for at ingen sten skal trykke den kårnes fod, hvor hun i livet skred.

Hvad den vil vise os om den da i det hele viser os noget kan jeg umulig forestille mig,“ begyndte Sir Ralph. „Men gamle Granit-Girdlestone var jo ikke nogen dumrian, saa der maa være nogen mening i de ordene: „Giv agt paa solopgangen.“ Hvad er Deres mening, Longley?“

Dale gav agt paa høidemaaleren, og Sir Ralph saa hele tiden ut gjennem vinduet. Pludselig ropte han at han kunde se jorden tydelig. „Vi er bare 3500 fot nu,“ sa Dale, „jeg tænkerSir Ralph avbrøt ham: „Ret foran os! Sandelig er vi ret foran skolen. Aldeles sikkert!“ Dale bad Longley ta styrehjulet et øieblik, og gik bort til vinduet hvor Sir Ralph stod.

Hun fortalte paa hans Spørgsmaal, at hun var Medlem af en hemmelig Forening af studerende, hvis Formaal er Selvuddannelse, og han gættede let, at hun var Foreningens ledende Aand. Det var hendes Agt nu at fuldende sine Studier et eller andet Steds i Schweiz.

FRU INGER. Hvis det forholder sig, som vi begge tror, Nils Lykke ikke for nogen pris forlade Østråt for det første. Hvad er det for anslag I pønser ? Er det noget, som kan øge eders magt til skade for os og ? FRU INGER. Ah, denne kortsynethed, som gør alle ubillige imod mig! Jeg kan se jer, I tror det er min agt at kåre Nils Lykke til svigersøn.

SIGURD. Med ufred? KÅRE. Ja, det kan du lide ! Du hindred mig før; men nu tænker jeg det er dig kært nok! SIGURD. Kan vel være. KÅRE. Jeg har hørt om din handel med Gunnar; men går det som jeg vil, kommer han med vege våben til mødet. SIGURD. Det er vovsomt værk du pønser ; agt dig, bonde! Lad mig om det; vil du takle dit skib inat, skal vi lyse op for dig!

MARGIT. Nu, kort og godt, der var grund nok for hånde. Dog, himlen være takket, nu er det forbi; jeg står ikke længer alene; om barmen er jeg let og fri, som et barn under abildgrene. Hvor kunde jeg glemme ! Alle helgener se til mig nådigt ned! Fredløs, sagde du ? MARGIT. Men du, som nylig stod højt i agt, sig mig hvorlunde ?