United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg synes, det er vakkert, Jenny deilig!» Hun la hodet ned paa hans skulder: «Mens jeg gik her i byen og ventet paa gutten min jeg som altid har gaat her saa alene og sørgmodig før om vaaren og jeg saa lønnetrærne og kastanjetrærne folde ut det klare, lyse løvet sit mot sotete huser og røde murer og den pragtfulde vaarhimmelen, som laa over alle de svarte takene og piperne og telefontraadene saa fik jeg lyst til at male det de fine lyse vaarskuddene midt i den skidne, svarte byen.»
Hvis blot et øjeblik jeg kunde lyse og flamme som en stjerne i sit fald, hvis blot jeg en gang med en herlig dåd fik knytte mig og navnet "Catilina" til ry og til udødelige sagn, da skulde jeg med fryd, i sejrens stund, forlade alt, ty til en fremmed strand; jeg skulde støde dolken i mit hjerte; dø fri og glad; thi da jeg havde levet! Men denne lod er døden uden liv. Er sådant muligt?
Stolt og oprejst står den ene, og den anden lænes til bordet, hvor de tykkes spille et forborgent brikkespil. Brikker bytter de og flytter om fra sted til sted; da er spillet tabt og vundet, og i jorden synker ned hun, som spillet tabte, kvinden med det lyse smil; og de smykte børneklynger viger bort med il.
Hvorfor havde de sidste Måneder faret så mærkelig hårdt frem med mig? Jeg kendte slet ikke mit lyse Sind igen, og jeg havde de underligste Plager på alle Kanter.
HEDVIG. Godnat. Bi lidt; jeg må lyse dig; der er visst mørkt på trapperne. Var ikke det en underlig snak, at han gerne vilde være en hund? HEDVIG. Jeg skal sige dig en ting, mor, jeg tror, at han mente noget andet med det. GINA. Hvad skulde det være for noget? HEDVIG. Nej, jeg ved ikke; men det var ligesom han mente noget andet, end det han sa' hele tiden. GINA. Tror du det? Ja underlig var det.
Da de nok i Horizonten sammen vil formere Fronten; men paa første Varselsskrig al Armeen flux igjen adspreder sig, som i Hvirvelvinden Sneen. Skulde Verdens Grændsesnor, Havets Grændselinjes Række for de evige Seiladser, skabt af sølvhvidt Perlemor, i hint Straalende sig strække? Er det Himmelens Palladser, frie Aanders lyse Hjem, som i Vest sig hæver frem?
Jeg klemte Albuerne i Siden, gjorde mig liden og slap ubemærket forbi nogle Bekendte, som havde indtaget et Hjørne ved Universitetet, forat beskue de forbigående. Jeg vandred opad Slotsbakken og faldt i Tanker. Disse Mennesker, jeg mødte, hvor let og lystigt vugged de ikke sine lyse Hoveder og svinged sig gennem Livet som gennem en Balsal!
Med smil og øjekast de bød dig ind at sove, som de selv CATILINA. Ja, hvis jeg kunde! FURIA. Vær trøstig, genfærd af en fordums helt; din hvilestund er nær. Kom; bøj dit hoved; nu vil jeg smykke dig med sejrens krans. CATILINA. Fy, hvad er det? En valmuekrans ! Nu, ja, er ikke valmuer smukke? De vil lyse omkring din pande som en bræm af blod. CATILINA. Kast kransen væk! Jeg hader dette røde.
Midsommerens lyse Nætter var allerede forbi, men Aftenskumringen var endnu lys og lang. Han havde næppe ventet et Kvarter, førend han hørte Gadedøren smække i og et Øjeblik efter Georgs Latter ude paa Trappen og en Stemme, som fik hans Hjerte til at banke heftigere.
SIGURD. Med ufred? KÅRE. Ja, det kan du lide på! Du hindred mig før; men nu tænker jeg det er dig kært nok! SIGURD. Kan vel være. KÅRE. Jeg har hørt om din handel med Gunnar; men går det som jeg vil, så kommer han med vege våben til mødet. SIGURD. Det er vovsomt værk du pønser på; agt dig, bonde! Lad mig om det; vil du takle dit skib inat, så skal vi lyse op for dig!
Dagens Ord
Andre Ser