United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !
I den Maaned, som fulgte efter hans Forflyttelse til Narva-Distriktet, lærte Andrey en Lykke at kende, som næsten taaler Sammenligning med en gengældt Kærligheds Lykke, den nemlig at arbejde sammen med den Kvinde, man elsker, paa et Værk, hvori man begge nedlægger det bedste, man har i sig selv.
STRÅMAND. Herr Falk! FALK. Herr pastor! STRÅMAND. Er de mere medgørlig nu, end da vi skiltes? FALK. Nej, jeg går min ufravigelige vej STRÅMAND. Selv om De træder næstens lykke ned? FALK. Jeg planter sandheds urt i lykkens sted. STRÅMAND. Nå, var det kanske spøg? FALK. Ja, trøst Dem med, det værk går op i røg; i gerning, ej på prent, jeg bryder isen.
Heroppe må vi skilles; hist tør ej lig og levende gå sammen. Hvi røver du min tid, der er så kort? Jeg har kun mørkets timer til at handle; mit værk er mørkets; jeg er mørkets bud. Men hvor er Catilina? CURIUS. Ham du søger? FURIA. Ham søger jeg. CURIUS. Forfølger du ham endnu? FURIA. Hvi stod inat jeg op ifra de døde, hvis ej det var for Catilinas skyld?
SIGURD. Ja ja, det har jeg lovet dig. DAGNY. Og jeg tør forvist tro at Hjørdis bedrog mig, da hun sagde at lidet var jeg dig værdig til viv? SIGURD. Ja ja, Dagny, lid på mit ord. DAGNY. Så er jeg glad igen og vil prøve at glemme alt det onde værk, som her er øvet. I de lange vinterkvælde vil vi tale sammen om Gunnar og Hjørdis, og
SIGURD. Det tænker forvist ingen; men sent blev vi færdige, skulde vi nævne vore bedrifter, så mange vi her er. Fortæl os heller, Gunnar, om din Bjarmelandsrejse; det er fuldgod bedrift at fare så langt nord, og gerne hører vi på dig. HJØRDIS. Bjarmelandsrejse er farmands værk og lidet sømmelig at nævne mellem kæmper. Nej, begynd du, Sigurd!
SIGURD. Mangt værk mægter mænds vilje at fremme; men de store gerninger styres af skæbnen, så er det gået med os to. HJØRDIS. Vel sandt; onde norner råder over verden; men deres magt er ringe, ifald de ikke finder hjælpere i vort eget bryst. Lykken times den, der er stærk nok til at stævne i strid mod nornen; det er det jeg nu vil gøre. SIGURD. Hvad mener du?
DAGNY. Mit værk er jo alt det, som øvedes, at der blev yppet strid, at Thorolf faldt, at al den forhånelse overgik Gunnar og dig. Alt er jeg skyld i! Ve mig; så gode var mine kår; men aldrig blir jeg glad mere efter denne dag. Men før i de fem lange år i al den tid var lykken med dig? DAGNY. Kan du tvivle om det! HJØRDIS. Hm; igår tvivled jeg ikke, men DAGNY. Hvad mener du?
Nornens spind er kunstigere flettet; det kan du end mindre løse! GUNNAR. Krumme er de mægtiges veje; dem kender hverken du eller jeg. HJØRDIS. Et ved jeg dog visst; at Sigurd vil volde usalige kår for os begge. Hvad tænker du på? GUNNAR. På en drøm, jeg nylig havde. Det kom mig for, at jeg havde øvet det værk, du nu kræver; Sigurd lå slagen på marken; du stod hos og var såre bleg.
Lune og Skælmeri afvekslede med den højeste Patos, og ganske korte Digte fulgte ofte efter en lang Sang. Men netop denne Uregelmæssighed og tilsyneladende Mangel paa Sammenhæng havde gjort det lettere for Digteren at skabe et ægte Billede af Revolutionens mangesidede, ædle og store Værk. Andrey fulgte ham med aandeløs Interesse og vogtede sig vel for at ytre et eneste Ord.
Dagens Ord
Andre Ser