United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !


DAGNY. Mit værk er jo alt det, som øvedes, at der blev yppet strid, at Thorolf faldt, at al den forhånelse overgik Gunnar og dig. Alt er jeg skyld i! Ve mig; gode var mine kår; men aldrig blir jeg glad mere efter denne dag. Men før i de fem lange år i al den tid var lykken med dig? DAGNY. Kan du tvivle om det! HJØRDIS. Hm; igår tvivled jeg ikke, men DAGNY. Hvad mener du?

Sidder han først i tårnet dernede, kan vi foreskrive fru Inger, hvad kår os lyster. Og jeg ? Efter dette tænker jeg ikke, kongen lægger sendelsen til Frankrig i andre hænder end mine. OLAF SKAKTAVL. Tilfulde. Lad det voves, som I vil. Hvad vil I her? Har jeg ikke sagt, I skulde vente derinde, til jeg kaldte jer? NILS STENSSØN. Hvor kunde jeg det?

BENGT. Gud og hvermand skulde tro, hun måtte være det; men selsomt nok GUDMUND. Hvad mener I? BENGT. Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, bæres det mig for, at Margit var lystigere tilsinde alt imens hun leved i fattige kår, end siden hun blev frue Solhaug. BENGT. Hvad siger I, frænde? GUDMUND. Jeg siger, højligen undrer mig, hvad I fortæller om eders hustru.

ØRNULF. Derfor bad bonden om min bistand, og den skal være ham sikret. Hæderligt har du handlet mod mig, Ørnulf; det er derfor billigt at jeg føjer mig efter din vilje. Hør mig, Kåre bonde, jeg er villig til at lade trællens drab og al den ulempe, der er voldt dig, op mod hinanden. Det er gode kår; dem tåger jeg imod. ØRNULF. Og fred skal han have for dig og dine?

Og hvordan går det hende? Hun lider dog vel i alle måder, vil jeg tro? BENGT. Ja, det kan I sværge , hun gør. Der fattes hende intet. Hele fem terner kan hun byde og råde over; en fuldt sadlet ganger står rede, snart det kun lyster hende. , snart sagt, har hun alt, hvad en høvisk kvinde kan begære for at være fornøjet i sine kår. GUDMUND. Og Margit, hun er da vel fornøjet?

Vil De mod løgnen stride, jeg står, som væbner, tro ved Deres side. FALK. De, Svanhild; De, som SVANHILD. Jeg, som end igår ? O, var De selv da, Falk, igår den samme? De bød mig, som en lykke, siljens kår FALK. Og siljen fløjted, fløjted mig til skamme!