United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men nu står mine Øjne pludselig i Vand ved »Kommandørens« Venlighed, og jeg harker og hoster forbittret, forat gøre mig stærk. »Kommandøren« støder en Gang i Næsen; han står og ser på mig. »Har De noget at leve af imens, da?« siger han. »Nej,« svarer jeg, »jeg har ikke det heller. Jeg har ikke spist endda idag, men . . . . . .
Og imens sagde jeg højt Gang på Gang, så jeg hørte det selv: Men du gode Gud, dette er jo Vanvid! Og jeg drev på lige galt. Efter en lang Stunds Forløb, kanske et Par Timer, tog jeg mig stærkt sammen, bed mig i Læben og strammed mig op det bedste, jeg kunde. Der måtte blive en Ende på dette! Jeg fandt mig en Flis at tygge på og satte mig resolut til at skrive igen.
HJØRDIS. Så fortæl; jeg arbejder imens. SIGURD. Der var engang to unge hærmænd, som sejled fra Norge for at vinde gods og hæder; de havde tilsagt hinanden venskab, og holdt ærligt sammen så vide de end for om. HJØRDIS. Og de to unge hærmænd hed Sigurd og Gunnar? SIGURD. Å ja, vi kan kalde dem så.
HJALMAR. Ja, ja, det skal jeg nok. Hør du, Gina; lidt sildesalat vilde være svært bra'; for Relling og Molvik har nok været ude på rangel inat. GINA. Bare de ikke kommer for snart over mig, så HJALMAR. Nej visst ikke; gi' du dig tid. GINA. Ja ja da; og så kan jo du få arbejde lidt imens. HJALMAR. Jeg sidder jo og arbejder! Jeg arbejder jo alt, hvad jeg årker!
GINA. Men så kommer det bedste; for så skal han nu slukke, og så slår han alt vaskevandet ind i ovnen, så gulvet driver over af det værste svineri. HJALMAR. Det var da kedeligt. GINA. Jeg har nu fåt portkonen op til at skure efter ham, den grisen; men der blir ikke værendes der inde før i eftermiddag. HJALMAR. Hvor har han så gjort af sig imens? GINA. Han gik ud lidt, sa' han.
Efterat de var kommet op paa avsatsen og hadde vist Kerr hvad det var at se der, foreslog Tony ham at bli med op og se paa indsjøen. Imens vilde de andre grave endda nogen hul inde i den tomme hvælvingen. Kerr la ordentlig ivei og naadde toppen først. Tony vilde desuten først ta endnu et snapshot fra avsatsen.
Hellens Rhed: Englands Gyldenhorn, Spithead, Rolige, som Skjær, af vegne Springflod op i Veiret stegne, som ved Kogleri, imens Ebben løber Fjæren lens, rolige som kolossale Graasteens-Sfinxer i de Dale Nilens Strømme overfløde, rolige, som Hvale, der, bugopvendte og som døde, sove midtpaa Havets Øde: hist og her hine stolte, taarnehøje men of war's for Anker fløde, ubevægte, skjøndt mod deres grønne Bouge Bølger skjæres, stærke, høje som tilsjøs.
Således sad denne Mand Dag efter Dag og spilled Kort med hvemsomhelst, som kom ind til ham, spilled om ingenting, blot forat fordrive Tiden og have noget mellem Hænderne imens. Han foretog sig ellers intet, rørte sig netop så meget som hans lade Lemmer gad, mens Konen traved op og ned i Trapperne, var om sig på alle Kanter og havde Omsorg for at få Gæster til Huset.
Han venter en Stund, inden han haler sit Ur frem, og tager ikke sine Øjne bort fra mig imens. »Vel fire,« svarer han. »Akkurat!« siger jeg; »vel fire, fuldkommen rigtigt! De kan Deres Ting, hører jeg, og jeg skal tænke på Dem.« Dermed forlod jeg ham. Han blev til det yderste forbauset over mig, stod og så efter mig med åben Mund og holdt endnu Uret i Hånden.
Imens vil jeg forsigtig se mig om litt her.“ Tony styrtet i vildeste fart nedover. Alt hvad han kunde gjøre da han naadde frem, var at peke opover og si: „Sjøen er borte forsvundet!“ Da Sir Ralph og Longley hadde kastet et blik paa hans forstyrrede ansigt, kastet de hakkerne uten at si et ord og sprang opover med Jack i hælene paa sig, mens stakkars Tony kom strævende efter.
Dagens Ord
Andre Ser