United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !


HJØRDIS. fortæl; jeg arbejder imens. SIGURD. Der var engang to unge hærmænd, som sejled fra Norge for at vinde gods og hæder; de havde tilsagt hinanden venskab, og holdt ærligt sammen vide de end for om. HJØRDIS. Og de to unge hærmænd hed Sigurd og Gunnar? SIGURD. Å ja, vi kan kalde dem .

Stundom var det, som om Gud Herren selv råbte mig; men da kom denne dræbende angst igen og lamslog al vilje. "Hvem vil sejre?" se, det var spørgsmålet, som idelig ringed for mine øren. Det var en kortvarig vår, som dengang brød frem over Norge. Herluf Hydefad, og mangfoldige med ham, lagdes paa stejle og hjul i de måneder, som fulgte . Mig kunde ingen kræve til regnskab.

Han sa blandt andet: „Glenfield menighet har grund til at takke Gud ikveld, fordi de har faat en ny prest og sjælesørger en som kjender sin tid og forstaar sit folk. En mand som vil frem, maa seile i motvind. Det er ingen let sak at være prest i vor tid, derfor trænger vi sterke, dygtige, velutdannede prester som kan omgaaes folk. Man kan ikke arbeide i Amerika og leve i Norge.

Men, Kaptain, før vi herfra til vort kjære Norge drage, maa i Øjesyn vi tage Bedlam, det til nu forsømte, Bedlam, et mærkværdigt Sted, maa tilsidst vi tage med.» «Bedlam?» «Netop, det berømte. Verdens største Daarekiste.» «Ah, jasaa! Jeg ei det vidste, i den Tanke, at om Rangen selve London og Paris holdt i Kamp hinanden Stangen, hvert dog galt paa egen Viis. Men lad gaa!

Vi kan blive viede i udlandet, om du ønsker det kan allerede nogle maaneder efter skridt til dets ophævelse foretages, og du behøver aldrig at vende tilbage til Norge, endsige bo under tag med mig. Om mig selv er ikke stort at fortælle.

Ikke nogen . I véd det bedst, Olaf Skaktavl! Da jeg første gang Sten Sture. Fagrere mand havde jeg aldrig set tilforn. NILS LYKKE. Ah, det går op for mig! Sten Sture var den tid i Norge i et hemmeligt ærende. Vi Danske turde ikke vide, at han var velsindet mod eders venner. FRU INGER. Forklædt som en ringe svend leved han en vinter under tag med mig.

...«Jo, i Norge tusind Steder byde hvad I ønske Eder» sagde min Kaptain, traadt frem «Derfor, Johnny, følg mig hjem! Der er tusind stille Dale hvorom Ingen har hørt Tale, og som kun en enlig Trost har for tause Skove rost Dale, hvis vidunderhøje almagtslige Majestæt ganske vist af fremmed Øje ei endnu er bleven seet.