United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Gunnar, du drages til minde, hvad du engang har lovet! GUNNAR. Ilde betænkt var det løfte; kræver du at det skal holdes? HJØRDIS. Holdes skal det, ifald vi to skal leve under tag sammen efter denne dag. vid da, Ørnulf, skal bod gives for din fosterdatters ran, skal du også bøde fordi du dræbte Jøkul, min fader, og tog alt hans gods og eje!

HJØRDIS. fortæl; jeg arbejder imens. SIGURD. Der var engang to unge hærmænd, som sejled fra Norge for at vinde gods og hæder; de havde tilsagt hinanden venskab, og holdt ærligt sammen vide de end for om. HJØRDIS. Og de to unge hærmænd hed Sigurd og Gunnar? SIGURD. Å ja, vi kan kalde dem .

MARGIT. Det var eder mere til ære, ifald I var bleven, hvor I var, i kongens hal. Kan I spotte min nød? MARGIT. Eders nød? Nu, højt I hige, frænde; jeg gad vide, hvor I tænker at ende! I kan eder klæde i fløjel rød, er kongens mand, ejer gods og guld GUDMUND. Bedst I vide, om lykken er mig huld. I sagde for nylig, fuldt vel I vidste mit ærend Solhaug MARGIT. Det véd jeg forsand!

Forbandet være disse lumpne hunde! Retfærdighed de kender ikke mer. LENTULUS. Hvad er påfærde? Hvorfor forbitret? STATILIUS. Har ågerkarle plaget også dig? MANLIUS. Hel andet. Hør! Som I vel alle véd, har jeg med hæder tjent i Sullas hær. Et stykke agerland blev min belønning. Da krigen var tilende leved jeg af dette gods; til nød det mig ernæred. Nu er det taget fra mig!