Nu bereder jeg gildet; far med fred sålænge, og vel mødt i min hal! Hjørdis har skiftet sind, sagde han! DAGNY. Gaver af det bedste vi ejer. Og du, min fader, ja du får ikke fred for mig før du føier dig. ØRNULF. Føjer mig? Ja, havde Gunnar ingen kvindfolk i huset, ha, vidste jeg ret at ramme hende! Thorolf kommer du hid! Som du ser!

»Jeg har lagt Mærke til Dere den sidste Hal'timesagde han. »Di har sitti her en hal' Time?« » omtrentsvared jeg. »Var det ellers nogetJeg rejse mig vredt og gik. Kommen til Torvet, standsed jeg og ned i Gaden. Af Lyst! Var nu også det et Svar?

MARGIT. Det var eder mere til ære, ifald I var bleven, hvor I var, i kongens hal. Kan I spotte min nød? MARGIT. Eders nød? Nu, højt I hige, frænde; jeg gad vide, hvor I tænker at ende! I kan eder klæde i fløjel rød, er kongens mand, ejer gods og guld GUDMUND. Bedst I vide, om lykken er mig huld. I sagde for nylig, fuldt vel I vidste mit ærend Solhaug MARGIT. Det véd jeg forsand!

Thi, skjøndt endnu tusind Alen borte fra vort Landingssted, springer Francis op som galen, rykker nær min Arm af Led, svinger Hatten: «det er Hende! Fa'r se der! Hun maa mig kjende. Ja ved Himlen! ja hun gjør! Seer du Anna der? Hun vinker tydeligen med sit Slør. Skuldermand! hal ud, hal ud! Ve, om en Sekund du sinker! Det er Anna, Fa'r min Brud

«Saa, hal mig nu indenbordssagde Trumpen. «Nei stop lidt. Se først efter, Dick, om der er penge nok. Saa der er det? Ja ja, da kan du hive stormleideren ud til ham, den elendige stymper, og giv ham en haand, saa han kommer ombordIdetsamme robaaden svang om agterstavnen paa «Styggen II» saa at Trumpen kunde se den, blev han halt over rækken af fire kraftige hænder.

lønligt flygted jeg med mine svende; jeg vidste jo nok, i kongens hal vilde Audun listelig volde mit fald, vilde forklage mig MARGIT. Nu er forbi din værste nød; snart er alt ved det gamle. GUDMUND. Alt? Nej, Margit, dengang var du fri. MARGIT. Du mener ? GUDMUND. Jeg? Intet. Å, lad mig samle mine tanker; jeg er frejdig og fro fordi jeg, som fordum, er hos eder to. Men, sig mig, Signe ?

«Fy, at du kan lyve nu i din sidste stundRatjes stemme var mildt bebreidende og Trumpen gik under paany. «Hvormeget var det saa du fik?» «Syvogtyve kronerTrumpen var blevet myg som voks nu. Han skjønte det hjalp ikke at komme med løgn længer. «Syvogtyve kroner? Og nu vil du dele med Dick og mig? Vil du ikke det, Trumpen, vennen min.» «Jo bare hal mig op, jeg greier det ikke længer

Godt!“ var alt hvad Sir Ralph svarte. Men der laa adskillig uttryk i det ene ord. Dale smilte da han la hørerøret ned. Det var en deilig eftermiddag Sir Ralph kom kjørende for at bese den nye flyvemaskine. Solskinnet strømmet ind gjennem de høie vinduer i den store hal hvor den stod opstillet, idet han kom ind sammen med Dale, Kerr og Longley.

Meld heller om de år, I var borte; den tid er vel ej bedrift arm; meget I kunne mig berette; derude er jo verden både vid og varm, der er sindet og tankerne lette. GUDMUND. I kongens hal var jeg aldrig fro, som dengang jeg var smådreng i det fattige bo. GUDMUND. Vel eder, dersom I kan takke fordi Kan jeg ikke byde, som det huger mig bedst? Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, råde?

Ja, kan vi gjøre turen paa den tid, saa skal vi sætte en rekord som de røverne skal finde det temmelig vanskelig at slaa. 16-17 dage! Det skal noget til for bare at fatte en slik tanke!“ Den første flugt. Hele den følgende uke tilbragte Dale, Longley og Kerr det meste av sin tid i den store hal hvor flyvemaskinen stod.