United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Du vil kanske være saa venlig at antyde, hvorledes du har tænkt dig, at det skal foregaa?» Jonas Ratjes stemme var kvas af sylspids ironi, men Darling lod som han ikke mærket det. Han sad lidt og saa ud for sig, saa spurgte han: «Var det umulig at faa ham til at nævne en pris?» «Gudbevaremigvel. Er du fuld eller er du bare dum?
Giv hende hver smit og smule hun kan taale og lidt til, for ret nu er gamle Erik løs i alle papirer, og nu faar vi en dans som vi mindst havde tænkt os.» Dick fanget situationen i et eneste øiekast, saa forsvandt han som en bussemand i en æske. Han forstod hvad det gjaldt, og at nu var spillet hans saavel som Ratjes. Her var bare et at gjøre. Ratje svinget rattet saa spagerne næppe kunde sees.
Aftalerne var lige fordelagtige baade for Trumpen og Ratje; men kanske ikke fuldt saa indbringende for Hahn & Hinken. Desværre, man kan nu engang ikke drive sjørøveri uden at det gaar ud over nogen. Og Ratjes samvittighed var tøielig. To kjuagutter havde najet en baad fra en sognjægt inde ved Dræggen.
Da han saa vi havde vin paa bordet lyste han op saa de smaa tandstumperne hans skinnet i det svarte fjæset og uden videre palaver tog han Ratjes glas og tømte det tilbunds. Jeg saa der flammet op et vredeslyn i øinene paa Jonas, men han betvang sig og sagde noksaa pyntelig: «Velbekomme; men næste gang kan du hente dig en kop og ikke tage mit glas.»
Ratjes haand faldt slapt ned. «Men er der da slet ingen raad?» «Ikke som jeg ser. Jeg kan i det høieste holde det gaaende for halv eller trekvart fart. En times tid kanske, knapt det og.» «Hm!» Ratje sagde ikke et ord mere. Han bare krøb op igjen paa dækket. Skøiten var halt stygt indpaa dem nu, og rent mekanisk gik han til rattet igjen og lagde baaden paa ret kurs. Han strøg sig over panden.
Men den fjerde dags morgen fandtes der ikke længer den mindste smule proviant ombord. Ja ikke drikkevand engang. Desuden var Ratjes taalmodighed absolut og uigjenkaldelig tilende, saa nu stod det klart baade for ham og Dick Darling, at store begivenheder var uundgaaelige. Nu fik man vove noget, og saa fik det briste eller bære.
De inde i huset var saa optaget af sit, at de ikke lagde mærke til den smule støi jeg gjorde, og jeg hørte de var høirøstede. Det var først Jonas Ratjes sterke trompetrøst som sagde: «Aa gamle Hahn er ikke saa værst; men Hinken er og bliver en blodsuger alle sine dage. Han var saa sta som et muldyr.» «Ja, og naar Hinken ikke vil, saa staar du og gaber og ved ikke ud eller ind. He, Hinken vil ikke.
Da tre minutter var gaaet havde sogningen udtømt saa meget af sin galde, at han besluttet sig til at akceptere Ratjes tilbud; men da hændte noget. Ratje skulde netop til at fiske op den første aare, da Dick pludselig afbrød ham: «Lad nu de narrestrekerne fare. Nu er der andet at tænke paa. Ser du derude i Kvarven?» Ratje lod aaren drive og skygget med haanden over øinene mod solen. «Donnerwetter!
Ratje havde mest lyst til at knuse Hinken som havde slaaet hans ven; men Dick hang tung mellem armene hans og han kunde ikke for skams skyld slippe ham. Han løftet ham op og bar ham ud gjennem det ydre kontor og ud i gangen. Der kom Dick pludselig til sig selv igjen, og smidig som en aal smat han ud af Ratjes trofaste favntag. «Saa tak. Du behøver ikke bære mig helt ud paa gaden, Jonas.»
«Skjønner du ikke det, Ratje, at hvis vi skal gaa en dag længer med denne vidunderlige submarine baaden vor, saa maa maskinen og kjedlen repareres. Og nu har vi lidt penge, altsaa maa det gjøres nu, og vi maa heller begynde idag end imorgen.» Der kom et forunderlig træk om Ratjes mund. Han sad endnu med bankbogen i haanden og blev siddende og bladet i den ganske aandsfraværende.