United States or Niger ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et voldsomt Hosteanfald afbrød ham, og i samme Øjeblik lød Signalet, der betegnede, at Besøgstiden var til Ende; Fangerne blev førte bort, og de besøgende maatte gaa. Udenfor i Gangen var der Larm. „Hvad er der i Vejen?“ spurgte Varia noget angst. „Det er en ny politisk Fange, der bliver bragt ind!“ forklarede Fru Palizin. I dette Øjeblik saa man i den nederste Ende af Gangen.
„Hvad mener du!“ afbrød hans Ledsagerske ham pludselig i hans Grublerier, „hvis Fangerne var bevæbnede?“ „Det vilde være brillant men hvorledes skulde det gaa til?“ „Jeg tror, det kunde lade sig ordne. Slutteren giver dem alt, hvad de vil for nylig lod han dem faa en Sav og et Bundt Nøgler, han kan lige saa godt overtales til at bringe dem tre smaa Revolvere.
»Å, hør, med det samme jeg husker det,« afbrød jeg ham igen, »De skulde vel ikke ville være så snil at give mig en liden Bid Tobak, bare en bitte liden Smule!« Jeg fik Tobakken, takked Manden meget varmt og gik bort. Jeg gjorde intet Brug af Tobakken, jeg stak den i Lommen straks.
„Skriv hans Navn op inde i Kontoret!“ afbrød han hende kort; „men lad det ikke hænde oftere! De ved, at det er imod Reglementet!“ En gammel, skaldet Herre, som et Øjeblik før var kommen ind, havde imidlertid nærmet sig og betragtede Andrey med et mistroisk forskende Blik.
»Å, en forslagen Mand,« svared jeg, »et dygtigt Forretningshoved, Agent for alt muligt, Tyttebær på Kina, Fjær og Dun fra Rusland, Huder, Træmasse, Skriveblæk . . . .« »He-he, det var da Fan!« afbrød Oldingen i høj Grad oplivet. Dette begyndte at blive interessant. Situationen løb af med mig, og den ene Løgn efter den anden opstod i mit Hoved.
»Ja, det taler vi ikke om!« afbrød han, og han lagde til med et Smil: »Når Ungdommen er ude . . . . vi forstår . . . .« Henvendt til en Konstabel sagde han, idet han rejste sig og bukked høfligt for mig: »Vis den Herre op i den reserverede Afdeling. Godnat!« Jeg følte mig kold nedad Ryggen over min egen Dristighed, og jeg knytted Hænderne, der jeg gik, for at stive mig op.
Sandt, o sandt! hulked bag mit Senggevandt Mary Ann med brudte Røst For en Moder, som beskyldes af sig selv for Sønnens Mord, for en Viv, som brød sit Ord, gives ei paa Jorden Trøst; ja jeg frygter, under Jord, om med Steen end Graven fyldes, kan ei Ro for hende ventes.» «Mary Ann! afbrød jeg blidt Lad Gud Herren være Dommer over hvad med Francis hændtes, det du bittert har fortrudt!
Endelig standsed jeg og trak Vejret. Kunde det ikke også være ganske ligegyldigt, hvad en sådan Konstabel havde sagt? Ja, men jeg tålte ikke alt! Rigtignok! afbrød jeg mig selv; men han vidste ikke bedre! Og denne Undskyldning fandt jeg tilfredsstillende; jeg gentog to Gange for mig selv: Han vidste ikke bedre! Dermed vendte jeg atter om.
„Det nytter ikke mere at tale om den Ting,“ afbrød Andrey ham bestemt. „Det er mig aldeles umuligt for Øjeblikket at forlade Byen.“ Repins Ansigt formørkedes. Det var tydeligt, at der forestod noget alvorligt, og Andrey var rimeligvis Manden, der ledede det. „Det er vel atter en eller anden djævelsk Plan, I
Desuden kunde man vælge et ubefærdet Sted til Angrebet; Fængslet laa i Udkanten af Byen, og de nærmest tilstødende Gader var næsten mennesketomme paa den travleste Tid af Dagen. „Men du glemmer Hovedpunktet,“ afbrød Zina ham, „der er fire Soldater i Eskorten, og de fordrer i det mindste fire Mand fra vor Side, hvis vi, som du siger, skal overrumple dem.