United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvad enden bliver, véd jeg ikke selv. CETHEGUS. Ej! aldrig falder det mig ind at tænke på enden. Øjeblikket nyder jeg. Hver glædens skål jeg stikker ud og lader: det hele gå sin egen skæve gang. LENTULUS. Vel den, der kan. Det mig forundtes ikke så ligegyldig at imødese den dag, da intet mer vi har tilovers, og ingen fordring fyldestgøres kan. STATILIUS. Og aldrig glimt af udsigt til det bedre!
Georg syntes at blive mere bedrøvet end begejstret ved Meddelelsen; han tænkte paa Tania. Men han kunde ikke lade være med at give Andrey Ret i hans Argumenter, og det var alt, hvad Andrey i Øjeblikket forlangte af ham.
Ånden kommer muligens over mig imorgen, eller kanske allerede inat; det er slet ikke umuligt, at den kommer over mig engang inat, og da blir min Artikel færdig på et Kvarter højst. Ser De, det er ikke således med mit Arbejde, som med andre Folks; jeg kan ikke sætte mig ned og få istand en vis Mængde om Dag, jeg må bare vente på Øjeblikket.
Der faldt mig i Øjeblikket ikke en trist Tanke ind, jeg glemte min Nød og følte mig beroliget ved Synet af Havnen, der lå fredelig og skøn i Halvmørket. Af gammel Vane vilde jeg glæde mig selv med at gennemlæse det Stykke, jeg netop havde skrevet, og som forekom min lidende Hjærne det bedste, jeg havde gjort.
CETHEGUS. Formår du det? Se, dertil fordres en Catilinas kraft og vilde mod. LENTULUS. Ej fattes modet mig; ej heller kraft. Kun hånd på værket! Eller vil I træde tilbage nu, da øjeblikket maner? Nu eller aldrig! Alting tyder på et heldigt udfald STATILIUS. Godt; vi følger dig! FLERE. Vi følger dig! GABINIUS. Nu ja, når Catilina forlader os, er du vel nærmest til at tage styret efter ham.
»Farvel!« sagde jeg kort. Men »Jomfruen« holdt mig tilbage. Han spurgte: »Men hvad bestiller De da nu om Dagen?« »Bestiller? Jeg skriver, naturligvis. Hvad andet skulde jeg bestille? Det er jo det, jeg lever af. For Øjeblikket arbejder jeg på et stort Drama, »Korsets Tegn«, Emne fra Middelalderen.« »Død og Pine!« sagde »Jomfruen« oprigtigt. »Ja, får De dét til, så . . . .«
Hans aarvaagne Øje bemærkede øjeblikkelig, naar en af dem følte Tørst, og hans øvede Haand skænkede aldrig nogen Sinde en Draabe Øl mere, end der akkurat udkrævedes, for at Glasset skulde synes fuldt, medens der i Virkeligheden manglede saa meget som vel muligt. Hans livlige Aand var for Øjeblikket beskæftiget andet Steds, idet han fulgte Iltoget, som fra St.
Det gav et Sæt i Andrey; nu gik Fangerne ud af Porten endelig var Øjeblikket kommet! Alligevel besteg han ikke straks sin Hest, men fortsatte, idet han førte den ved Bidselet, roligt sin Gang; han havde endnu et andet vigtigt Tegn at vente paa.
„Det er ikke muligt at dømme derom, før Zina er kommen tilbage,“ svarede David. „Men jeg er bange for, at vi i Øjeblikket ikke kan gøre noget for ham.“ „Af hvad Grund?“ spurgte Andrey. „Fordi vi ikke har de fornødne Midler!“ sagde David med et Suk. „Vi er for Tiden meget vanskeligt stillede. Det vil du snart kunne overbevise dig om.“
Gud velsigne Dem og Deres Sko! sagde hun; se på dem, de er store som Hundehus! Og hun havde Ret i, at mine Sko var udtrådte; men jeg kunde altså ikke skaffe mig nogen andre netop for Øjeblikket.