United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvi bryder du min glemsel og min hvile, jeg søge dig med truslers hvisken og værne om min dyrekøbte hæder? CATILINA. Ah, denne røst ! Jeg aner og jeg mindes SKYGGEN. Hvad er tilovers af min herskermagt? En skygge som jeg selv; ja, knapt en skygge. Vi begge sank i grav og blev til intet. Dyrt købtes den; dyrt, dyrt var den erhvervet.

Hvad enden bliver, véd jeg ikke selv. CETHEGUS. Ej! aldrig falder det mig ind at tænke enden. Øjeblikket nyder jeg. Hver glædens skål jeg stikker ud og lader: det hele sin egen skæve gang. LENTULUS. Vel den, der kan. Det mig forundtes ikke ligegyldig at imødese den dag, da intet mer vi har tilovers, og ingen fordring fyldestgøres kan. STATILIUS. Og aldrig glimt af udsigt til det bedre!

Se, her er endnu en kande vin tilovers. Lidt at spise finder I vel også. Nu; tag for eder; I kan trænge til at styrke jer. NILS STENSSØN. I har ret, herre; det vilde ikke være ilde. Det er jo et herremandsliv I fører her! Når man, som jeg, har sovet den bare jord og levet af brød og vand i fire-fem dage NILS STENSSØN. Grevelige sale ?

Og der kunde endda blive saa meget tilovers, at han engang imellem kunde tage dig med i Teatret eller paa en Koncert.“ Helene rødmede, endskønt hun var forberedt paa en eller anden Hentydning af den Art; Andrey drillede hende altid med hendes Beundrer.

Det var jo rent forandrede forholde, jeg kom ind i. Men alt det andet var jo også rent forandret. Den store ruinerende ulykke med far, skammen og skændselen, Gregers Ja vel, ja. Ja vel. HJALMAR. Jeg kunde jo ikke tænke at bli' ved med studeringerne; der var ikke en skilling tilovers; tvert imod; snarere gæld; mest til din far, tror jeg GREGERS. Hm

Pas du ; du skal se, gavebrevet er bare en begyndelse. Fru Sørby har altid havt meget tilovers for Hedvig; og nu har hun jo magt til at gøre for barnet, hvad det skal være. De kan ta' hende fra mig, hvad tid og time de lyster. GREGERS. Aldrig i verden går Hedvig fra dig. HJALMAR. Vær du ikke viss det.

Tænk eder kun, min smukke elskerinde, min Livia, har troløst mig forladt, just nu, da alt, hvad end mig var tilovers, for hendes skyld jeg havde ødslet bort. STATILIUS. Din overdåd tilskrives dit uheld. CETHEGUS. Tilskriv det, hvad du vil; jeg giver ej mine ønsker slip; dem vil jeg stille tilfreds længe, som jeg det formår.

Han selv syntes at være træt af det hele; han talte med en monoton, klangløs Stemme, og hans Ansigt havde det samme forstenede Udtryk, som da han kom. Det var jo ikke mer hendes Andrey! Det var en fremmed Mand! Ikke et ømt Ord, ikke et Blik havde han tilovers for hende ved denne sidste Sammenkomst! „Aa Gud, de har jo helt forvandlet ham! det er ikke min Andrey!“ skreg det inden i hende.