United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
OLAF SKAKTAVL. Hvad mener I? FRU INGER. Liv mod liv! Én af dem må gå under. OLAF SKAKTAVL. Ah, I vil ? FRU INGER. Hvis ikke han derinde gøres stum, forinden han får den svenske høvedsmand i tale, så er min søn tabt for mig. Ryddes han derimod tilside, så vil jeg med tiden gøre fordring på alle hans adkomster til fromme for mit eget barn. Da skal I se, at der endnu er malm i Inger Ottisdatter.
Ved dette punkt i fortællingen saa Sir Ralph over til Dale og sa smilende: „Jeg ser hvad De tænker; hvorfor i alverden har ikke De selv gjort fordring paa skatten istedenfor at sitte og fortælle mig alt dette?“ Dale lo. „Ganske rigtig. Jeg tænkte noget slikt: men jeg vilde ikke forstyrre Dem, da jeg var altfor interessert.“
Hun har bare så listelig sørget for at stå på en god fod med ham så længe til tiden kom. GREGERS. Dette her tror du ikke selv, Hjalmar. HJALMAR. Det forfærdelige er jo netop, at jeg ikke ved, hvad jeg skal tro, at jeg aldrig kan få vide det. Men kan du da virkelig tvile på, at det må være, som jeg siger? Hå-hå, du stoler for stærkt på den ideale fordring, min gode Gregers!
GREGERS. Hvis De har ret, og jeg har uret, så er ikke livet værd at leve. RELLING. Å, livet kunde være ganske bra' alligevel, når vi bare måtte få være i fred for disse velsignede rykkere, som render os fattigfolk på dørene med den ideale fordring. I så fald er jeg glad, at min bestemmelse er, hvad den er. RELLING. Med forlov, hvad er da Deres bestemmelse? At være den trettende mand tilbords.
Hvad enden bliver, véd jeg ikke selv. CETHEGUS. Ej! aldrig falder det mig ind at tænke på enden. Øjeblikket nyder jeg. Hver glædens skål jeg stikker ud og lader: det hele gå sin egen skæve gang. LENTULUS. Vel den, der kan. Det mig forundtes ikke så ligegyldig at imødese den dag, da intet mer vi har tilovers, og ingen fordring fyldestgøres kan. STATILIUS. Og aldrig glimt af udsigt til det bedre!
GREGERS. Det skulde dog være mærkeligt med den kærlighedsfulde opdragelse, som han har nydt. RELLING. Af de to forskruede, hysteriske tante-frøkenerne, mener De? GREGERS. Jeg vil sige Dem, at det var kvinder, som aldrig la' den ideale fordring i glemmebogen; ja, nu skal De vel til at gøre nar igen. RELLING. Nej, jeg er ikke oplagt til det.
RELLING. Jo såmænd har han så; han gik omkring i alle husmandshytterne og præsenterte noget, som han kaldte «den ideale fordring». GREGERS. Jeg var ung dengang. RELLING. De har ret i det; De var svært ung. Og den ideale fordringen den fik De da aldrig honoreret så længe jeg var der oppe. GREGERS. Ikke siden heller.
Unægtelig synes jeg bedst om denne Del og fratræder min Fordring paa Resten,“ svarede Andrey, medens den unge Pige knælede ned foran Kaminen og omhyggeligt brændte Levningerne af Brevet tilligemed de to Ark, hvorpaa de havde løst Cifrene. Da Helene havde bragt sin Samvittighed til Ro, indtog hun atter sin Plads. „Altsaa, du skal rejse fra os, Andrey,“ sagde hun drømmende.
GREGERS. Det kunde ligne Dem at kalde for stank, hvad jeg bringer ind i huset. Hør, herr Werle junior, jeg har Dem stærkt mistænkt for, at De går med «den ideale fordring» uforkortet i baglommen endnu. GREGERS. I brystet går jeg med den. RELLING. Ja, hvor fanden De så har den, så vil jeg ikke rå' Dem til at spille inkassator her, så længe jeg er inde. GREGERS. Og hvis jeg gør det alligevel?
Dagens Ord
Andre Ser