Og er her smørrebrøder og lidt saltmad til. Saltmad? Aldrig under dette tag! Rigtignok har jeg ikke nydt faste næringsmidler snart fire og tyve timer; men det får være det samme. Mine optegnelser! Mine påbegyndte livserindringer! Hvor finder jeg min dagbog og mine Vigtige papirer? GINA. Ja, herre gud, et steds da barnet være. HJALMAR. ud.

FALK. Da nikked Deres moder over bordet: "Drik, Svanhild, førend theen bliver kold". Og De drak theen ud, den lunkne, vamle, som den blev nydt af unge og af gamle. Men navnet tog mig i det samme nu; den vilde Vølsungsaga med sin gru, med sine faldne ætters lange række, mig tyktes ind i vor tid sig at strække; jeg i Dem en Svanhild nummer to, i andre former, efter tiden lempet.

GREGERS. Det skulde dog være mærkeligt med den kærlighedsfulde opdragelse, som han har nydt. RELLING. Af de to forskruede, hysteriske tante-frøkenerne, mener De? GREGERS. Jeg vil sige Dem, at det var kvinder, som aldrig la' den ideale fordring i glemmebogen; ja, nu skal De vel til at gøre nar igen. RELLING. Nej, jeg er ikke oplagt til det.

Jeg standsed og lod hende komme foran mig igen, jeg kunde ikke i Øjeblikket videre, det hele forekom mig besynderligt. Jeg var i et pirreligt Lune, ærgerlig mig selv for Hændelsen med Blyanten og i høj Grad ophidset af al den Mad, jeg havde nydt tom Mave.

Jeg kom ned til Jærnbanebryggen igen. Nu sulted jeg ikke mer, blot den søde Mad, jeg havde nydt, begyndte at volde mig ondt. I mit Hoved støjed også påny de vildeste Tanker: Hvad om jeg i Hemmelighed overskar Trossen til et af disse Skibe? Hvad om jeg pludselig gav mig til at råbe Brand?