United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
De mest kvindelige av os, som bare mener lediggang og pynt og moro, hænger sig paa den mand, som kan skaffe det i rikeligst maal. Men er der en og anden av os, som virkelig har menneskelige følelser og længsel efter at bli faste og fine mennesker forsøker at bli det saa haaber vi ialfald paa, at en mand skal møte os paa halvveien og vi skal bli, som vi helst vil være i hans kjærlighet .
Men det turde vel hænde sig alligevel, at der kunde findes en eller anden ætling af de gamle slægter, som Det er nok! Jeg har sagt jer, hvor stor en fare I vover jer ind i. Men dersom I er så faste i eders forsæt, så vilde det vel være dårligt af mig at forbyde jer, hvad I jo på egen hånd kunde sætte igennem. EJNAR HUK. Vi har altså eders minde til at ?
FRU INGER. I har eders egen faste vilje; spørg den tilråds. Er det så, som I siger, at I dagligen plages og trykkes . Jeg véd så lidet om disse ting. Jeg vil ikke vide mere! Hvad kan jeg, en enlig kvinde ? Selv om I vilde plyndre riddersalen ; og der findes mangt et brugeligt værge derinde ; I har jo hele magten på Østråt ikveld. I får gøre, hvad eder lyster. God nat!
Er der noget dumt i at betjene Dem paalideligt?“ „Nej, det er der ikke! Men De maa holde faste Priser. Jo mere man giver, des mere forlanges der. Husk vel paa det, gamle Ven!“ „Det er nemt nok sagt for Dem, Hr. Stirn,“ svarede Smugleren i en krænket Tone. „Men tror De, at jeg tør fastslaa Reglerne? Det er Soldaterne, der er Herrer, og ikke mig.“
For at gjøre miraklet endda større, kom ogsaa Dale sig op, trak bare paa skuldrene, gik med faste skridt over til Sir Ralph og stillet sig ved hans side. Og Dale hadde man trodd endda værre saaret end Sir Ralph. Tyskeren derimot skalv synlig i knærne, og hans ansigtsfarve gik over fra graat til dødelig hvitt. Han blunket krampagtig med øinene, og saa ut til ikke at kunne tro sine egne øine.
Og så er her smørrebrøder og lidt saltmad til. Saltmad? Aldrig under dette tag! Rigtignok har jeg ikke nydt faste næringsmidler på snart fire og tyve timer; men det får være det samme. Mine optegnelser! Mine påbegyndte livserindringer! Hvor finder jeg min dagbog og mine Vigtige papirer? GINA. Ja, herre gud, et steds må da barnet være. HJALMAR. Gå ud.
Ungdomsskjøn, hvorvel af Dage ældre end en Patriark, født vel før end Hors og Hengst, har han Taarnenes Baroner overlevet og paa Taarnene forlængst sit Familiebanner hævet, Krandse hængt og Sejerskroner, over hvert et Buehvælv, hver Gesims, Karnis og Karm med Familiefarven smykket, ja de faste Taarne selv hist og her isøndertrykket med sin egen stærke Arm. ... Stærke?
Og stik imod min faste Beslutning, såret, istedetfor stolt og kold, urolig, fornærmet, gav jeg mig ligefrem til at tale om Uvæsentligheder; det rammende Ord kom ikke, jeg bar mig yderst tankeløst ad. Hvorfor kunde hun ikke lige så godt sige klart og tydeligt, at jeg skulde gå min Vej? spurgte jeg. Jo, jo, hvorfor ikke? Det var ikke værdt at genere sig.
Andrey begyndte at tale om den lille Fortælling, hun havde læst. „Den maa vi anbefale vore Venner!“ sagde han. „Jeg véd ingen anden Historie, der til den Grad egner sig til at bringe Bevægelse iblandt vore Arbejdere. Vi maa ubetinget indlemme den i Ligaens faste Bibliotek!“ „Jeg skal tale til Helene derom, første Gang jeg træffer hende.“
Aa vaaren dernede med det rolig groende grønne paa den vældige slette. Fjeldet stod omkring med strenge, faste linjer. Menneskene hadde ribbet av skogen og lagt sine murkronede stengraa byer paa nuterne og plantet sine sølvgraa olivenlunde nedover siderne.