United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da jeg beder Tys!....» En høj, statelig Mand, med en Guldkjæde med Oraniens Portræt paa den prægtige sorte Fløjelsvams, med en Diamantagraffe paa Baretten, en Børs hvorigjennem Guldet blinkede og Daggert ved Siden, fulgt af en Dreng med en Vase fuld af Blomster, triner over Gruushobene igjennem Hyldebuskene, der omgav gamle Adrians Plet. Han slaaer dem tilside. Jan van Huysum, Blomstermaleren
»Hvad skal De aldrig gøre mer?« »Jeg skal aldrig . . . . uf, nej. Gud bevare mig . . . . jeg skal aldrig kysse Dem mer.« »Skal De ikke det?« sagde jeg, og vi lo begge. Jeg strakte Armene ud efter hende, Og hun gled tilside, smutted væk, over på den anden Side af Bordet. Vi stod og så på hinanden en liden Stund, Lyset stod midt imellem os. »Forsøg at få fat på mig!« sagde hun.
Dog, saa godt som hun var malt, havde jeg igjenkjendt alt, ved det første Blik jeg kasted, og af hendes Stemmes Tone, Mary Ann , min egen Kone, Mary Ann , min egen Viv. Men jeg satte Alt tilside; kun min Søn tilhjælp jeg hasted ... Ak, tilhjælp? nei, for at vide, om der skulde være Liv.
Hun skikket begge herrerne bort de satte sig ned og sa intet, mens Jenny med armen om Fransiskas liv trak hende litt tilside og snakket sagte med hende. Om litt kom de begge tilbake til bordet. Men selskapet sat noget forstemt. Frøken Jahrmann laa halvt oppe i Jennys fang, hun hadde faat sine cigaretter og røkte og rystet paa hodet til alle Ahlins forsikringer om, at hans var bedre.
De hørte alle tre en støi som kom fra det indre av aeroplanet. Longley syntes det hørtes som om døren ut var blit heftig skjøvet tilside. Uten et ord vendte han sig om og løp gjennem gangen som førte til salongen. Da han var kommet saa langt, at han kunde se døren, blev han staaende stille, aldeles forvirret ved hvad han fik se.
Arrangementskomiteen hadde ogsaa spurt W. U. Nelson om ikke han vilde si noget under møtet, men han hadde svaret, at slik som det nu gik i menigheten, kunde han intet si. „Naar man vil saa helt sætte tilside dem som har staat med menigheten i last og brast og sætte ind de til ledere som ingen greie har paa menighet bare fordi de kan staa op og holde bøn, saa vilde ikke han ha noget at gjøre med menigheten,“ sa han.
Mit hele Sind gennemgik en Forandring, ligesom noget gled tilside i mit Indre, eller et Forhæng, et Væv i min Hjærne gik itu. Jeg tog efter Ånden et Par Gange og blev forundret siddende. Jeg var ikke ubevidst, jeg følte klart, hvor det værked lidt i mit Øre, og da en Bekendt kom forbi, kendte jeg ham straks, rejste mig og hilste.
Dagens Ord
Andre Ser