United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !
HEDVIG. Nej, tænk! Hvad får jeg da? HJALMAR. Læs selv. Øjnene! Øjnene, og så det brevet! Ja, men jeg synes, det er bedstefar, som skal, ha' det. Du Gina, kan du forstå dette her? GINA. Jeg ved jo ingen verdens ting; bare sig det.
Pludselig greb hun Brevet, tørrede det omhyggeligt over Lampen og strøg en Svovlstik for at antænde det. „Aa nej, lad være!“ sagde Andrey hurtigt. „Hvorfor? Har du ikke skrevet alle Adresserne op?“ „Jo; men jeg kunde have Lyst til at beholde Brevet lidt endnu.“ „Hvorfor? For at det skulde falde i uvedkommendes Hænder?“ spurgte Helene skarpt.
Jeg ser på Manden og spørger: »Hvad er dette for Slags Narrestreger? Hvem er Brevet ifra?« »Ja, det ved jeg ikke,« svarer han, »men det var en Dame, som gav mig det.« Jeg stod stille. Bybudet gik.
Der er en svag Hentydning dertil i Brevet, som jeg først nu forstaar. De omtaler at en vis Novakovsky er bleven arresteret, en Advokat, der, saa vidt jeg ved, stod paa en venskabelig Fod med Repin, og de tilføjer, at jeg maa advare „Pandekt, Nummer et“. Jeg forstod ikke, hvem der mentes med denne Benævnelse; nu kan jeg tænke mig, at det maa være Repin.
Hun rev den første Halvdel af Brevet af, den, som indeholdt de rent personlige Meddelelser, og udkradsede omhyggeligt de enkelte Cifre. „Det er formodentlig dette, du vil læse?“ spurgte hun. „Naa ja, jeg gaar ind paa dit Kompromis!
Og langsomt, ganske langsomt går jeg ud af Værelset igen, bærer Skoene i den ene Hånd, Brevet i den anden og Tæppet under Armen. Jeg letter mig op og bider Tænderne sammen på de knirkende Trin, kommer lykkeligt og vel nedad alle disse Trapper og står atter nede i Porten.
HEDVIG. Ja, det er bare brevet. Det andet kommer vel siden. Men tænk, et brev! Jeg har aldrig fåt noget brev før. Og så står der «frøken» udenpå det. HJALMAR. Lad mig se det brev. Der kan du se. HJALMAR. Det er grosserer Werles hånd. GINA. Er du viss på det, Ekdal? HJALMAR. Se selv. GINA. Å tror du, jeg skønner mig på sligt? HJALMAR. Hedvig, må jeg åbne brevet og læse det?
«Har du lyst at se det brev, som jeg fik fra Cesca her om dagen,» sa Jenny pludselig. «Tak. Jeg saa der laa brev til dig fra hende ja. Det var fra Stockholm?» «Ja. De er der nu kommer til at bli der i vinter.» Jenny tok brevet op av sin haandvæske og rakte ham. Kjære søte Jenny min! Du maa ikke være lei paa mig, for jeg ikke har takket endda for dit sidste brev.
Brevet blev altsaa indsendt, men Ulykken vilde, at netop Politiinspektøren læste den besynderlige Passus og studsede derved.
Hun skrev . Aa hun kan være saa brutal, Borghild » Fransiska sprang hen og rev op ovnsdøren kastet brevet ind. Og hun sank sammen i lænestolen derborte. Saa brøt graaten løs. Jenny gik bort og la armen om hendes nakke: «Cesca lille Cesca min!» Fransiska klemte ansigtet ind mot Jennys arm. «Forresten saa hun saa elendig ut, stakkar. Hun gik og drog sig ved hans arm, og han saa sur og sint.
Dagens Ord
Andre Ser