United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tanias ny Lejlighed var ikke særlig hyggelig og saa ulig som vel muligt det Hjem, hun kom fra. Den var meget for stor til hende, idet den bestod af fem Værelser, hvoraf hun kun benyttede de tre; men hun havde ikke kunnet finde noget bedre paa det Strøg, der passede hende. I
Han strøg en Svovlstik og gik op ad en Trappe, der førte til et snævert og temmelig smudsigt Bagværelse, hvor Røde Sam i Almindelighed afgjorde sine Forretninger. Værten var der allerede. Da han saa David forsvinde, havde han ogsaa skyndt sig bort, efter først at have faaet sin Kone til at indtage hans Plads bag Disken.
Jeg kunde ikke sætte mig på en Bænk for mig selv eller røre min Fod noget Sted hen, uden at blive overfaldt af små og betydningsløse Tilfældigheder, jammerlige Bagateller, som trængte ind i mine Forestillinger og spredte mine Kræfter for alle Vinde. En Hund, som strøg mig forbi, en gul Rose i en Herres Knaphul, kunde sætte mine Tanker i Vibren og optage mig for længere Tid.
Pludselig greb hun Brevet, tørrede det omhyggeligt over Lampen og strøg en Svovlstik for at antænde det. „Aa nej, lad være!“ sagde Andrey hurtigt. „Hvorfor? Har du ikke skrevet alle Adresserne op?“ „Jo; men jeg kunde have Lyst til at beholde Brevet lidt endnu.“ „Hvorfor? For at det skulde falde i uvedkommendes Hænder?“ spurgte Helene skarpt.
To Smerter greb hans Hjerte paa engang, naar han mumlede stille hen for sig: »Benjamin! Benjamin!» Det var i de tungeste Timer. Da lettede hans sig ved at pensle paa Rosenknoppen. Han arbejdede stedse paa sit Blomsterstykke. Det blev aldrig fuldkomment nok. Han syntes at erindre en ny Skjønhed hvergang han lod Haanden synke og strøg sig over Panden, som vilde han stryge alt bort indtil Benet.
Skipperen derover tillod sig ovenikjøbet at hilse med tre smaa stød i fløiten idet han strøg forbi, og Ratje, som ellers ikke savnet herredømme over sprogets bitre gloser, tiet bom stille. Tilfældet var usædvanlig og gav kanske bedre end noget andet udtryk for, at kaptein Jonas Ratje var saaret paa et meget følsomt punkt.
Det strøg Ratje som en tanke, at egentlig burde han stikke ind Korsfjorden for siden at forsøge paa at gaa sydover igjen indenskjærs, hvor seiladsen vilde blive saa meget vanskeligere for skøiten.
»De kan møde mig her udenfor Tirsdag Aften,« siger hun. »Vil De det?« »Ja, kære, får jeg Lov til det!« »Klokken otte.« »Godt.« Jeg strøg med min Hånd nedad hendes Kåbe, børsted Sneen af den, blot forat få et Påskud til at røre ved hende; det var mig en Vellyst at være hende så nær. »Så får De ikke tro altfor galt om mig da,« sagde hun. Hun smilte igen. »Nej . . . .«
Forat varme mine Hænder lidt, strøg jeg Fingrene gennem mit Hår, frem og tilbage, på kryds og tvers; der fulgte små Dotter med, løsnede Tjavser, som lagde sig mellem Fingrene og flød udover Hovedpuden. Jeg tænkte ikke noget over det just da, det var som det ikke kom mig ved, jeg havde også nok af Hår tilbage.
«Allright!» sagde Ratje, han strøg pengene til sig i en haug. «Full speed, Dick. Hurry up nu. Har manden betalt, saa skal sandt for dyden «Styggen» gjøre sin pligt.» Jagten var kort men spændende. Gutterne som syntes det drog i langdrag, havde alt gjort sig op, at der blev ikke noget af det hele, og havde ændret kurs udover fjorden.
Dagens Ord
Andre Ser