United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Med usædvanlig høj Stemme læste han Indledningen, som syntes at vare en Evighed. Endelig kom han til selve Dommen, og allerede ved de første Ord gik der som et elektrisk Stød igennem Tilhørerne. Det var Boris’ Navn, der var nævnet og blev efterfulgt af en lang Mumlen, som ingen forstod. Det var Opremsningen af alle hans Synder saa fulgte en kort Pavse, og saa kom Dommen Døden!

Der var noget usædvanlig ridderligt i hans Karakter, som bedst mærkedes i hans Forhold til Kvinder. Der var altid en, for hvem han sukkede, men som en sand Ridder var han til enhver Tid rede til at tjene en hvilken som helst anden Kvinde, der trængte til Beskyttelse, og ingen var ham mere hengiven end Zina. Atter i St. Petersborg. Hovedstaden var i Festdragt, da Andrey atter betraadte dens Gader.

Den berømte Taras Kostrov var til Stede; det var en af Partiets dygtigste Mænd, ligesom han uden Tvivl var den mest dominerende; men hans Maade at være paa var usædvanlig blid og vindende, hans Jernhaand bar Fløjlshandske, og hans Taler var fulde af Glød ogsødere end Honning“, som hans Modstandere plejede at sige.

Samtidig hyttet han til mig bag Dicks ryg, og jeg skjønte, at han ønsket at telegrafere et eller andet til mig; men i farten var det mig ikke mulig at forstaa, hvad det var. Imidlertid var jeg paa min post og intet usædvanlig hændte; men da Jonas og jeg var kommet tilsæde i styrehuset, og Dick var krøbet ned igjen i maskinrummet forlangte jeg energisk en forklaring paa de underlige fagter.

De havde sammen været til et Møde, som var blevet holdt hos en af deres Medarbejdere, og Aftenen havde været ualmindelig vellykket og interessant. Tania havde forelæst en lille rørende Fortælling ud af det daglige Livs Hændelser og Lidelser, og da hun selv var grebet af Temaet, havde hun talt usædvanlig godt.

For sidste gang tog Ratje kikkerten og begav sig op paa sin udkigspost. Skulde den infame skøiten være der fremdeles? Vinden var lidt efter lidt gaaet om paa sydvest og var tillige løiet betydelig. Regnet gjorde det heller ikke netop nu, saa at veiret var usædvanlig sigtbart. Ratje laa paa maven som almindelig.

Skipperen derover tillod sig ovenikjøbet at hilse med tre smaa stød i fløiten idet han strøg forbi, og Ratje, som ellers ikke savnet herredømme over sprogets bitre gloser, tiet bom stille. Tilfældet var usædvanlig og gav kanske bedre end noget andet udtryk for, at kaptein Jonas Ratje var saaret paa et meget følsomt punkt.