United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et øieblik var jeg fristet til at blive staaende for at faa høre videre, hvad det hele dreiet sig om; men saa syntes jeg ikke det godt gik an at belure mine gamle venner, og derfor aabnet jeg døren med et raskt greb. Der blev pludselig saa stille, idet de saa mig. Det var tre ialt. Kaptein Jonas Ratje som stod bred og majestætisk midt i rummet.
Han blev staaende og dreiet den fedtede sekspencehuen mellem fingrene før det kom: «Det er bare det, at «Styggen» maa under værksted og faa maskinen ordentlig overhalet, og vi vilde gjerne vide hvadforet værksted det skulde være?» Hinken saa op: «Værksted? Kaptein Ratje har ikke sagt noget om det.» Ratje sagde ikke noget. Han ante ikke hvor Dick vilde hen, derfor tiet han.
Det var «Styggen», kaptein Jonas Ratje. Jonas Ratje havde faret tilsjøs siden han slap for presten; og det var længe siden. Han havde pløiet mange have og seet lidt af hvert i verden; men det var gaaet ham som det gaar alle sjøfolk. Han var blevet ludende lei af sjøen endnu før han var femogtyve aar gammel. Saa giftet han sig og sjølivet blev ligetil uudholdelig.
Uheldet var passeret ret udfor fyret, og var der ikke tilfældigvis kommet en slæbebaad og hjulpet ham ind her i læ, saa var skuden sikkert gaaet i stenene. Slæbebaad? Hvilken slæbebaad? Hvor var den nu? Det kunde kaptein Brinkstein desværre ikke sige. Det hele var hændt om natten og han havde rent glemt at spørge om slæbebaadens navn.