United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !
Aftalerne var lige fordelagtige baade for Trumpen og Ratje; men kanske ikke fuldt saa indbringende for Hahn & Hinken. Desværre, man kan nu engang ikke drive sjørøveri uden at det gaar ud over nogen. Og Ratjes samvittighed var tøielig. To kjuagutter havde najet en baad fra en sognjægt inde ved Dræggen.
Hinken gav ordre til at gaa denne veien tilhavs og derefter skulde vi gaa sørover, hvis ikke noget hændte i mellemtiden. Men, sagde han, han antog vi vilde faa nærmere ordre. Hvor den skal komme fra maa guderne vide. Men for os kan det jo være lige fedt.
De skal ud paa andre eventyr og farter dennegangen. Og er De den mand jeg tager Dem for saa kommer De at lige Dem godt. De skal faa bud fra mig, naar saalangt kommer.» Hinken fordybet sig atter i sine papirer for at antyde at audiensen var forbi. Ratje gik. Det var regnveir, rigtig sipende regn. Folk i Strandgaden pilte afsted i den graakolde eftermiddag for at komme i hus saasnart som mulig.
Nu var der intet andet tilbage end et lidet forlorent haab om at Trumpen, kulformanden hos Hahn & Hinken, skulde komme og praje dem for et slæb. Slikt hændte iblandt, for Ratje og Trumpen havde sine smaa hemmelige aftaler, ifølge hvilke Trumpen fortrinsvis benyttet «Styggen» naar det var noget.
De maa vel have en mening med, at de har givet ordre til at vi skal have maskinskade saasnart vi er tværs af Slotterø.» «Er De gal mand? Hahn & Hinken har aldeles ikke givet nogen slig ordre. Har De en anden opfatning bør De ændre den snarest mulig.
De inde i huset var saa optaget af sit, at de ikke lagde mærke til den smule støi jeg gjorde, og jeg hørte de var høirøstede. Det var først Jonas Ratjes sterke trompetrøst som sagde: «Aa gamle Hahn er ikke saa værst; men Hinken er og bliver en blodsuger alle sine dage. Han var saa sta som et muldyr.» «Ja, og naar Hinken ikke vil, saa staar du og gaber og ved ikke ud eller ind. He, Hinken vil ikke.
Ratje havde mest lyst til at knuse Hinken som havde slaaet hans ven; men Dick hang tung mellem armene hans og han kunde ikke for skams skyld slippe ham. Han løftet ham op og bar ham ud gjennem det ydre kontor og ud i gangen. Der kom Dick pludselig til sig selv igjen, og smidig som en aal smat han ud af Ratjes trofaste favntag. «Saa tak. Du behøver ikke bære mig helt ud paa gaden, Jonas.»
«Skaal og gratulerer med skuden!» sagde jeg. «Lad os drikke for Hahn & Hinken,» sagde Dick. Det gjorde vi. Mamons træller. «Det er vældig saa du er blevet velhavende i det sidste, Jonas», sagde Dick Darling og stemmen var fuld af bidende ironi.
Men han, Hansen paa «Trygg», var meget for god kar til at lade sig snyde af en slik elendig skinhellig luseknækker som Trumpen, og nu vilde han fluksens og uopholdelig begive sig op paa kontoret til Hahn & Hinken og meddele dem hvilken simpel og utro tjener de havde i søndfjordingen Trumpen.
De lod døren staa aaben bag sig, saa kontoristen og løbergutten kunde høre hvert ord. Hinken svarte ganske kort paa Dick Darlings venlige godmorgen: «Naa, hvad var det saa?» Dick gik ikke lige paa sagen.
Dagens Ord
Andre Ser