United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Hør mig, Zina!“ begyndte han lidt efter. „Du har Ret i at mene, at jeg jaget og forfulgt, som jeg er for Tiden kun kan være eder til liden Nytte; men den Ting kan snart afhjælpes! Jeg foreslaar følgende: Allerede i Morgen rejser jeg til St. Petersborg og bliver der, lad os sige i fjorten Dage. I
Å, lad tilvejrs mig gå med mine kvad, selv om det koster skænd af mor og søster!" SVANHILD. Nej, tro mit ord, til slig en børneleg er jeg for stor; men De, som fødtes til en åndens dåd, De nøjes med en flugt mod skyens kyster og hænger Deres digtliv i en tråd, som jeg kan slippe når og hvor jeg lyster! Hvad skriver vi idag?
ØRNULF. Det har jeg næver og våben itil at hindre. Og nu bort fra os! Hæderlige mænd har skam af dit samkvem! Ja ja, jeg får da værge mig selv så godt jeg kan; men det siger jeg: angre vil I, om I farer frem med lempe; jeg kender Hjørdis, og skal vel vide at ramme hende! DAGNY. Han pønser på hævn. Sigurd, det må hindres! Å, lad ham gøre hvad han lyster; hun er ikke bedre værd!
„Lad os ikke komme for langt bort fra Strædet;“ sagde Andrey med dæmpet Stemme, „og vær endelig ikke nervøs! Glem ikke at bringe Zina Besked du husker jo nok, hvor hun venter dig? Tredje Bænk fra Begyndelsen af Boulevarden.“ Den unge Mand nikkede et Ja. „Se saa, nu er det Tid!“ udbrød Andrey og sprang behændigt i Sadlen, medens Vatajko holdt ved Hestens Hoved.
«Ja Bevogteren begyndte, halvt at snøvle, halvt at grynte, med en Overlæges Mine og et tvivlsomt Blik paa Os Johnny Johnson, ikkun Lods, Nummer... lad mig ikke lyve... Nummer Tusind syv og tyve, gal ved Tab af alle Sine eller af hvad Nogle kalder lidt fantastisk Hjertesaar.
Ah, uslinger, hvad vover I ? Stød ned! Du, Lentulus, vil myrde Catilina? Catilina! Ej mod ham jeg bruger sværdet. Fly! LENTULUS. Så fald for mit! CATILINA. Forræder! Morder! Nåde, Catilina! CATILINA. Jeg ser dit anslag skrevet på din pande. Du vilde myrde mig, og selv dig stille i mine venners spidse. Var det så? LENTULUS. Så var det, Catilina! Nu, hvad så? Ifald dig magten lyster, lad så være.
Du sløve slægt, hvis syn er stængt og lukt for løftets land bag ørkensandets flugt, du travle ridderslagne træl af tiden, mur du kun kongegrav i pyramiden, jeg går til frihed gennem døgnets ørk, for mig er fremkomst selv i havets fjære; men fiendens fylking, løgnens fule lære, skal finde der sin gravtomt, dyb og mørk! SVANHILD. Og så glad! O, lad mig drømme, lad mig stille drømme.
Lad os nu bare ikke staa her og tøve da.» Helge fulgte efter med frøken Jahrmann og den svenske billedhugger. «Har herr Gram varit länge i Rom?» «Nei, jeg kom fra Florens i formiddag». Frøken Jahrmann lo litt. Helge blev flau. Han gik og overveiet kanske han allikevel hellere skulde si, han var træt, og saa gaa?
ELINE. O, så lad mig endnu en eneste gang se dig ind i øjnene, førend du forlader mig. NILS LYKKE. Hvor kan du tvile på det? Er du ikke fra nu af min trolovede? Men vil du også være mig tro, Eline? Vil du ikke forglemme mig, inden vi atter mødes? ELINE. Om jeg vil være dig tro? Har jeg da længer nogen vilje? Mægted jeg vel at være dig utro, selv om jeg vilde det?
Faderen så op fra Kortene og lo ad de små; han gjorde også sine Medspillere opmærksom på, hvad der foregik. Hvorfor rørte han sig ikke, den gamle? Hvorfor slængte han ikke Børnene væk med Armen? Jeg tog et Skridt og nærmed mig Sengen. »Lad dem være! Lad dem være! Han er lam,« råbte Værten.
Dagens Ord
Andre Ser