Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 24. juni 2025
Det er mig overmåde kært, at jeg tør gøre regning på din tilslutning i denne sag. Nu skønner jeg, hvad det er, du vil brage mig til. WERLE. Bruge dig til? Hvad er dog det for et udtryk! GREGERS. Å, lad os ikke være kræsne i valg af ord; ikke på to mands hånd i al fald. Derfor var det altså, at jeg, død og plage, måtte indfinde mig i byen i egen person.
DAGNY. Dengang havde jeg Hjørdis kær; men nu ; jeg har hørt ord af hende, som jeg ræddes ved at tænke på. Nu til drikkebordet! Min fornemste gæst, Ørnulf fra Fjordene, kommer siden; det har Thorolf tilsagt mig. Lad øl og mjød bæres om, så løses tungen og sindet gøres lystigt. Dagny sætter sig ved Sigurds højre side, Hjørdis ligeover for ham på den anden side af samme bord.
„Saa lad Toget køre for mig gerne! Hvis jeg ikke kan træffe Manden i Aften, saa venter jeg til i Morgen!“ sagde Andrey bestemt. Tidlig næste Morgen gik Vatajko til Slutterens Hjem for at aftale et Møde midt paa Dagen, men vendte tilbage med uforrettet Sag. Manden havde Fængselstjeneste hele Dagen og kom først hjem sent paa Aftenen, hans Kone vidste intet om Brevet.
HJØRDIS. Å, ikke stort; lad os tale om andre ting. DAGNY. Nej visst ikke. Hjørdis sig mig ! DAGNY. Sigurd og Gunnar. HJØRDIS. De hilste os med høviske lader, satte sig hos på bænken, og megen skemtsom tale blev da ført mellem os. Nogle var der, som vilde vide, hvi de to hærmænd kom til landet, og om det ikke var for at hente sig hustruer der på øen.
Lad andre få Dem i det nye hjem; men her , her sprang min første livsvår ud, her skød mit sangertræ de første skud; her fik jeg vingers flugt; hvis De ej svigter, jeg véd det, Svanhild, her, her blir jeg digter! O, hvorfor siger De mig dette nu? Det var så smukt, når vi i frihed mødtes. De skulde tiet; skal da lykken støttes af løftets ord, for ej at gå itu! Nu har De talt, og nu er alt forbi.
Andrey forstod, at Georg ikke lod sig sende bort. „Nuvel, saa lad os straks gaa til Stationen! Vi har daarlig Tid!“ sagde han til Gendarmerne. Det var ham om at gøre saa hurtigt som muligt at komme væk fra Stedet, thi der var allerede fuldt af nysgerrige omkring dem. „De har at vente, til Patrouillen kommer!“ sagde deres Cerberus kort. „Vi kan ikke forlade vor Post for Deres Skyld!“
HJALMAR. Og så får han det fra grosserer Werle! GINA. Å ja, grossereren har da nok at ta' af, han. HJALMAR. Lad mig få lampen tændt! Og så kan vi jo ikke vide, om det er grossereren selv; det kan jo godt være Gråberg HJALMAR. Hvorfor kommer du med den udflugten om Gråberg? GINA. Nej jeg ved ikke; jeg tænkte bare HJALMAR. Hm! GINA. Det var jo ikke mig, som skaffed gamlefar det skriveriet.
Lad mig sige ideale krav, visse fordringer, som en mand ikke kan sætte til side, uden at han tar skade på sin sjæl. Men tænk, vildanden, den stakkers vildanden! Du hører jo, jeg skåner den for din skyld. Der skal ikke krummes et hår på ; nå, som sagt, jeg skåner den. For der er jo også større opgaver, end som så, at ta' fat på.
„Nuvel da, hvis du virkelig tror, at der er Grund til Mistanke, saa lad os hellere slet ikke gaa op ingen af os
HJØRDIS. Lad så være; men du kan det ikke! Hindre mig vil du; det lykkes ej; endnu før kvæld skal Gunnar og Dagny vide alt. SIGURD. Ha, det gør du ikke. HJØRDIS. Det gør jeg! SIGURD. Da måtte jeg kende dig ilde; højsindet tyktes du mig før at være. HJØRDIS. Onde dage føder onde tanker; for stor er den lid, du har sat til mig.
Dagens Ord
Andre Ser