Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 24. juni 2025
Uden at veksle et eneste Ord mere vedblev de med feberagtig Iver at tyde Skriften, og efter nogle Minutters Forløb læste de begge, sort paa hvidt: „Boris er for nylig bleven arresteret i Dubravnik.“ I stum Forfærdelse saa de paa hinanden. „I Dubravnik! Hvad Pokker havde han at gøre i det fordømte Dubravnik?“ „Lad os gaa videre,“ svarede Helene, „maaske faar vi det at vide.
»Lad mig se det nu alligevel,« sagde jeg. forresten husked jeg ikke, hvilket Billede han stod og talte om. »Aldeles plat umuligt!« svared han. »Det blir gult altsammen! Og så er der en anden Ting« han kom hviskende hen imod mig »jeg har en liden Pige inde hos mig iaften, så det er rent ugørligt.« »Ja, når så er, så er det jo ikke Tale om.« Jeg trak mig tilbage, sagde Godnat og gik.
Alt andet kan jeg gjøre for dig, Gunnar, kun ikke at blive her! DAGNY. Men det kan du jo lige godt. GUNNAR. Ingen ved hvad lod mænd kan møde; kan hænde, Sigurd, at det er sidste gang vi træffes, og angre vil du da, at du ikke var mig hjælpsom i det længst e. DAGNY. Og sent vil du se mig glad, hvis du sejler bort idag. Vel, lad så være!
„Ja, lad Shepelev faa Narva-Distriktet!“ lød nu flere Stemmer. Helene var af en anden Mening. „Jeg synes,“ vedblev hun, „at Andrey passer langt bedre end Shepelev,“ og begyndte saa med den største Frimodighed og Sindsro at drage en Sammenligning mellem de to Mænds Kvalificationer.
FALK. Men skal jeg ikke hente Anna ud til dig? LIND. Nej, vil hun noget, sender hun nok bud til mig. Vi taltes ved igår til langt på nat; da fik jeg hende sagt omtrent det vigtigste; desuden synes jeg, det er det rigtigste, at omgås sparsomt med sin lykkes skat. FALK. Ja, du har ret; man bør for dybt ej gribe til dagligbrug LIND. Hys, lad mig komme væk.
HJØRDIS. Jeg vil vove en styrkeprøve med dem med dem, som er over mig. Men lad os ikke tale mere om det; jeg har meget at gøre idag. Du virker gode våben for Gunnar. Ikke for Gunnar, men mod dig. SIGURD. Det må vel komme ud på et.
«Lad ham brøle.» Skipperen spyttet over rællingen og skiftet piben over i bagbords mundvig. «Ja men; han vil have fat i .» «Lad ham brøle, det asen. Pas du dit, saa skal nok jeg passe mit.» Dick skjønte at Ratje var nok ikke naadig idag. Han rystet paa hovedet og sagde ganske sindig: «Ja ja Jonas, saa sætter jeg maskinen igang, da.» «Du gjør fanden heller!
Jeg stoler ikke længer paa nogens Sikkerhed; det er bedst, du følger hjem med til mig.“ „Lad os saa gaa da!“ „Ja, men lad os hellere vente til efter Klokken ti, paa den Tid er Gaden rolig, og ingen lægger Mærke til dig.“ De havde endnu to Timer for sig; Andrey foreslog, at de skulde gaa en Tur langs med Floden, de kunde da uforstyrret tale videre og samtidig nyde den herlige, sydlandske Aften.
FALK. Du var min næreste LIND. Det hjælper ej; hun ønsker det, min kæreste. FALK. Se så; nu har jeg plads på alle kanter, nu har jeg ryddet om mig! SVANHILD. Falk, et ord! Den vej, min frøken; der gik Deres mor med alle venner og med alle tanter. Ja, lad dem gå; min vej er ikke deres; ved mig skal ikke flokkens tal forfleres. FALK. De går ej? SVANHILD. Nej.
Saften, den røde, liflig lad gløde! Alle vi ynder vingudens drik! Venlig tilsmiler os fader Liber; rusen os vinker; druen er klar. Kom, lad os nyde! Vinen kan fryde, stemme til glæde tanker og sind. Du dog for alle blinkende perler, klare Falerner, herlige drik! Modet du liver; kraft du os giver; munterhed sænker du i vor sjæl. Bacchus vi hylder!
Dagens Ord
Andre Ser