United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vasilys Hoved var højst besynderligt; naar han handlede uden Overlæg, i Øjeblikkets Indskydelse, kunde han i vanskelige Tilfælde vise en ligefrem forbavsende Aandsnærværelse og Klogskab; men naar han vilde bære sig rigtig fiffigt ad og sætte sig hen for at spekulere paa, hvorledes ban bedst skulde gribe Sagen an, saa kom han altid yderst uheldigt og kejtet fra det.
Hun kunde ikke selv komme, men sender dette Brev!“ hviskedes der tilbage. Andrey rakte Haanden ud for at gribe Brevet; men Skikkelsen holdt det fast og traadte et Par Skridt tilbage. „Jeg kender Dem ikke!“ sagde Stemmen. „Jeg har Ordre til at aflevere Brevet i Alexander Ilichs egne Hænder!“ Det var Vatajko som imidlertid var vaagnet og nu stod bag Andreys Ryg.
Du må da vide, at den tid tykkes nærme sig, som det danske rigsråd gennem mange år har virket for, den tid, mener jeg, da de kan give vore rettigheder og vor frihed det sidste stød. Se, derfor gælder det FRU INGER. Nej; det gælder at vinde råderum. I København er rådet nu forsamlet for at overlægge, hvorledes de bedst kan gribe sågen an.
Og hvorfor netop gribe til denne Klokkestræng, der var længst borte fra Trappen? En ung Dame i grå Dragt med sort Pynt kom og lukked op; hun så en liden Stund forbauset på mig, derpå rysted hun på Hovedet og sagde: »Nej, vi har ikke noget idag.« Og hun gjorde Mine til at ville lukke Døren. Hvorfor havde jeg også dumpet op i det med dette Menneske?
Tidt véd jeg ikke, hvad der var rettest for mig. Og alligevel ; anden gang at kåre en dansk herre til svigersøn, det er en udvej, som jeg kun i den yderste nød gad gribe til; og, himlen være lovet, så vidt er det endnu ikke kommet! OLAF SKAKTAVL. Jeg er lige klog, fru Inger; hvorfor agter I at holde Nils Lykke tilbage på Østråt. Nils Lykke har krænket mig blodigere end nogen anden.
Jeg ser skikkelser for mig, så livagtigt, at jeg kunde gribe i dem. Er jeg ikke længer rådig over min forstand? Det går over. Det har ingen nød; det går over. Hvor her er fredsælt i salen inat. Hverken fædre eller frænder ser truende på mig. Det trænges ikke at hænge dem indad imod væggen. Vi vil sejre; og så står jeg ved målet. Jeg får mit barn igen. Ved målet? At få ham tilbage?
Og dersom jeg nu forsøgte på at gribe ham her, mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe til hustru? KNUT. Og med det onde gad jeg nødig gå frem. Gudmund er jo også min ven fra gamle tider; og han kan gøre mig nytte. Ikveld skal ingen her på gården vide at Gudmund Alfsøn er fredløs; imorgen får han se at hjælpe sig selv. ERIK. Ja, men kongens lov? KNUT. Å, kongens lov!
FALK. Men skal jeg ikke hente Anna ud til dig? LIND. Nej, vil hun noget, sender hun nok bud til mig. Vi taltes ved igår til langt på nat; da fik jeg hende sagt omtrent det vigtigste; desuden synes jeg, det er det rigtigste, at omgås sparsomt med sin lykkes skat. FALK. Ja, du har ret; man bør for dybt ej gribe til dagligbrug LIND. Hys, lad mig komme væk.
LENTULUS. Ved guderne, skønt krænkende han taler, er sandhed dog i hvad han sagde der. CETHEGUS. O, ja; ja vel; ret må vi give ham. Men hvordan gribe fat? Se, det er tingen. LENTULUS. Ja, sandhed er det. Altfor længe tålte vi undertrykkelsen. Nu er det tid at kaste af de bånd, som uretfærd og herskesyge rundt om os har flettet. STATILIUS. Ah, jeg forstår dig, Lentulus!
Men han kom bestandig i sin Katteskikkelse tilbage til det gamle Sted, og endelig lykkedes det dem en Dag at gribe ham, og nu læser hans Højærværdighed Biskoppen hver Dag Steder i de hellige Bøger over ham for at forsøge at bryde Fortryllelsen, saa at han atter kan faa sin menneskelige Skikkelse tilbage!“ „Er det virkelig muligt?“ spurgte den anden forbavset. „Det er sandt nok!
Dagens Ord
Andre Ser