United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Vi står og ser hinanden ind i Øjnene uden at røre os; det varer et Minut; der skyder Tanker mellem Vinduet og Gaden, og der siges ikke et Ord Hun vender sig om, det giver et Ryk i mig, et fint Stød gennem mit Sind; jeg ser en Skulder, der drejer sig, en Ryg, der forsvinder indad Gulvet.

Mens jeg stod der i disse Betragtninger, kom en Mand forbi og gik ned i Kælderen. Han havde i Farten givet mig et lidet Stød; vi gjorde begge Undskyldning, og jeg vendte mig om og efter ham. »Nej, er det digsagde han pludselig nede i Trappen. Han kom op, og jeg genkendte ham. »Gud bevare os, du ser udsagde han. »Hvad har du gjort hernede?« »Å havt Affærer. Du skal herned, ser jeg

Hun talte afbrudt, gav mig disse Stød med små Mellemrum og trak det rigtigt i Langdrag, forat gøre det tydeligere og tydeligere for mig, at det var mig, hun mente. Stille! sagde jeg til mig selv. Bare stille! Hun havde ikke bedt mig om at , ikke udtrykkelig, ikke med rene Ord. Bare ingen Hovmodighed fra min Side, ingen utidig Stolthed!

Han véd ? Det er umuligt. CURIUS. O, var det ! Men nyt den knappe stund; end kan måske ved flugt du livet frelse! CATILINA. Forrådt? Nej; tifold nej; det er umuligt! Der, Catilina! Stød den i mit bryst; igennem hjertet! Jeg forrådte dig! CATILINA. Du? Hvilket vanvid! CURIUS. Ja, det var i vanvid! Spørg ej om grunden; knapt jeg véd den selv; men jeg har røbet alle dine anslag.

Med gyldne løfter køber jeg dem alle og rykker ufortøvet imod staden, hvor end senatet i en rådvild skræk ej tænker at væbne sig mod faren. Hvem er han, denne ubekendte mand, som vi skal hugge ned? ANDEN GLADIATOR. Hvad rager os, hvem manden er? Når Lentulus betaler, han og forsvare, hvad vi gør. Hold jer beredt; nu kommer han, vi venter! Frem! Stød ham ned; hug ham igennem ryggen!

CATILINA. Ja, det er sandt; jeg var en rædsel for den gode; dog, usel var jeg aldrig end, som I! LENTULUS. Tæm tungen nu! Vi tåler ej din spot. FLERE. Nej, nej, vi vil ej ? I fejgheds yngel, I vover end at ville noget, I? LENTULUS. Ah, ned med ham! MANGE STEMMER. Ja, ned med Catilina! CATILINA. Stød til! I vover ej?

Det er ej nogen stjerne; det er et hjerte, bankende og varmt; det binder mig; det fængsler og det drager, som aftenstjernen drager barnets øje. FURIA. Stands dette hjertes slag! CATILINA. Hvad mener du? FURIA. Du har din dolk i bæltet. Kun et stød, slukkes stjernen, knust er dette hjerte, som stiller fiendtlig sig imellem os. Aurelia, hvor er du? O, var du nær ! Nej, nej, jeg vil ej se dig!

De finder sig noget at hage sig fast i, spænder Hælene mod et Komma eller en Ujævnhed i Papiret og står uryggelig stille sålænge, til de selv finder for godt at sin Vej. En Tidlang vedblev disse små Udyr at beskæftige mig, og jeg lagde Benene overkors og gav mig god Tid med at iagttage dem. Med én Gang bæved en eller to høje Klarinettoner op til mig fra Lunden og gav min Tanke et nyt Stød.