United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han véd ? Det er umuligt. CURIUS. O, var det så! Men nyt den knappe stund; end kan måske ved flugt du livet frelse! CATILINA. Forrådt? Nej; tifold nej; det er umuligt! Der, Catilina! Stød den i mit bryst; igennem hjertet! Jeg forrådte dig! CATILINA. Du? Hvilket vanvid! CURIUS. Ja, det var i vanvid! Spørg ej om grunden; knapt jeg véd den selv; men jeg har røbet alle dine anslag.
Hele min familie syntes jo, det var vanvid. Og jeg merket, det hadde indflydelse paa mig men da vilde jeg jo netop. For male er det eneste, jeg har villet altid, og jeg skjønte, at hjemme kunde jeg aldrig faa arbeidet saa intenst, som jeg maatte der var saa meget, som distraherte . Men mama kunde umulig forstaa, at jeg var saa gammel, at skulde jeg lære noget, maatte det være straks.
Forat det dog ikke skulde se ud, som om hun viste mig Døren, sagde jeg: »Var han Militær Deres Far?« og samtidig gjorde jeg mig istand til at gå. Ja, han var Militær. Hvoraf vidste jeg det? Jeg vidste det ikke, det faldt mig bare ind. Det var besynderligt! Å, ja. Det var enkelte Steder, jeg kom, hvor jeg fik det med Anelser. He-he, det hørte med til mit Vanvid, det . . . .
Thi Gud hører den Døende; og Følelsen af at have begaaet en Forbrydelse og Ahnelsen om at have overskaaret nogle af Naturens hemmelige Strenge, som bandt hiin Gamles Hjerte til Tilværelsen, forberedede hans mørke, imodtagelige Gemyt for den Skjebne, der virkelig rammede Mesteren: Vanvid som det hedte, over sit Barns Slethed. Der var ogsaa andre Aarsager.
Jeg var kommet ind i Sultens glade Vanvid; jeg var tom og smærtefri, og min Tanke var uden Tøjler. Jeg overlægger i Stilhed med mig selv. Med de mest forunderlige Spring i min Tankegang søger jeg at udgranske Betydningen af mit ny Ord. Det behøved ikke at betyde hverken Gud eller Tivoli, og hvem havde sagt, at det skulde betyde Dyrskue?
«Aa men Jenny det er vanvid av dig dette » «Du faar mig ialfald aldrig fra det,» sa hun fort. «Jamen hvad vil du da gjøre, barn. Nei jeg kan ikke la dig faa lov til . Hvordan skal det gaa dig da? Liten, du kan da vite, du maa la mig faa hjælpe dig. Jenny, herregud » «Hysch da, kjære vennen min. Du ser jo, jeg tar det noksaa rolig.
Og imens sagde jeg højt Gang på Gang, så jeg hørte det selv: Men du gode Gud, dette er jo Vanvid! Og jeg drev på lige galt. Efter en lang Stunds Forløb, kanske et Par Timer, tog jeg mig stærkt sammen, bed mig i Læben og strammed mig op det bedste, jeg kunde. Der måtte blive en Ende på dette! Jeg fandt mig en Flis at tygge på og satte mig resolut til at skrive igen.
Ve det Vanvid, ve mig Stakkel, ve mig meer end Øjeblinde, tvivlte jeg om Guds Mirakel! Slaaer vel Solen i sin Glands, højest paa sin Middagstinde, klart som Dette Syn og Sands? Maa mod Klippen knuste Pande saa dens haarde Tilvær sande? Føler Moderen saa sandt af sin vellystfulde Smerte Livet af sit Elskovspant? Elskeren, at det er Hende, Hende kun, den Sukbegjerte, paa hvis Mund hans Læber brænde?
Denne overtro spredte sig fra stamme til stamme, og den blev hævdet saavel av Yaquierne i Mexico som av rødhudene i Nord-Alaska. Medicinmændene pustet til ilden. Der blev foranstaltet hellige fester og danser og særlig Siouxerne gik med liv og sjæl op i dette religiøse vanvid.
Der skulde så lidet til, forat sætte mig på Spor; bare den Måden, hvorpå hun havde taget efter Kåben og atter ladet den ligge, havde overbevist mig med en Gang. Som sagt, jeg havde det med Anelser. Og der var vel kanske ikke så meget Vanvid i det i Grunden . . . . »Men, Herregud, tilgiv mig nu for det Ord! Det slap mig af Munden!« råbte hun. Men hun stod fremdeles stille og kom ikke hen til mig.
Dagens Ord
Andre Ser