United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !
AURELIA. Tal ikke mere! Lad os ikke tænke på denne sag; det volder jo kun sorg. CATILINA. Mig knuser tifold mer dit stille tålmod, end selv et smertesskrig ifra din læbe! SOLDATEN. Tilgiv mig, herre, at jeg træder ind så sent på dagen, umeldt, i din bolig. Vær ikke vred CATILINA. Hvad er dit ærend her? SOLDATEN. Mit ærend er en ydmyg bøn. Du sikkert vil høre den.
NILS LYKKE. Der gives én ting i verden, som kunde forstyrre et menneskes tanker, når vi grubler derover; og det er tanken om, hvad der kunde sket, hvis alt havde føjet sig så eller så . Havde jeg mødt eder på min vej, medens mit livstræ endnu var grønt og frodigt, så havde I måske i denne stund siddet som Men tilgiv mig, min ædle jomfru!
CATILINA. Din tid er kostbar; førend dagen gryr du frygte kan et angreb Hør mig, ven! Du spøger vel? Det kan ej være muligt CATILINA. Vort anslag er forrådt, som jeg har sagt dig. Læg nu din kløgt og dygtighed for dagen. LENTULUS. Forrådt? Da ve os alle! Fejge usling! Nu skælver du; og du vil styrte mig ; du tror dig kaldet til en herskers stilling? LENTULUS. Tilgiv mig, Catilina!
Tania, min elskede, min egen, holder du virkelig af mig?“ spurgte han med skælvende Stemme. Hun klyngede sig kun tættere ind til ham. „Du slemme Mand, hvorfor har du pint mig saadan?“ hviskede hun smilende. „Tilgiv mig, min elskede! Jeg pinte jo ogsaa mig selv.
„Nej; men det har været en frygtelig Tid for mig!“ svarede hun. „Men nu er det alt sammen glemt!“ tilføjede hun fornøjet og fortalte smilende om alle sine Ængstelser. „Tilgiv mig, du søde! Nu ser jeg først, hvor styg jeg har været imod dig!“ sagde han. „Bryd dig bare ikke om det! Det var dumt af mig straks at tro det værste. Næste Gang skal jeg være mere fornuftig
„Tilgiv mig!“ sagde hun, greb hans Haand og kastede sig heftigt ned over den. „Jeg véd ikke selv, hvad jeg siger!“ Hun blev liggende en Stund i denne Stilling med Hovedet hvilende paa Armen af den Stol, paa hvilken han sad hendes Haar faldt i Uorden ned over hende og skjulte Ansigtet hun aandede tungt og hastigt.
FRU INGER. Blod på mine hænder. Dertil skulde det altså komme! Han begynder at blive mig dyrekøbt nu. EN AF KRIGSKNÆGTENE. Tilgiv, hvis I er husets frue FRU INGER. Er det grev Sture, I leder efter? KRIGSKNÆGTEN. Det er så. FRU INGER. I er i så fald ikke på vildspor. Greven har søgt tilflugt hos mig. KRIGSKNÆGTEN. Tilflugt? Forlad, min højædle frue, men den mægter I ej at give ham; thi
„Men hvorfor indleverede du det ikke straks til Indregistrering?“ spurgte den anden strengt. „Aa Gud, tilgiv mig, Deres Højvelbaarenhed! Jeg har altid saa daarlig Tid!“ stammede Vasily. Politimanden svarede ikke, men saa meget misfornøjet ud.
ELINE. Jeg hader ham. NILS LYKKE. Had ham ikke! Er der barmhjertighed i dit sind, så tilgiv ham, hvad han har syndet. Tro mig, han bærer straffen i sit eget bryst. ELINE. Ham tilgiver jeg aldrig! Hys! Kan du høre ? NILS LYKKE. Hvilket? Hvor? ELINE. Udenfor; langt borte. Der rider mange mænd paa landevejen. NILS LYKKE. Ah, det er dem! Og jeg, som glemmer ! Hidover kommer de. Så er der stor fare!
Der skulde så lidet til, forat sætte mig på Spor; bare den Måden, hvorpå hun havde taget efter Kåben og atter ladet den ligge, havde overbevist mig med en Gang. Som sagt, jeg havde det med Anelser. Og der var vel kanske ikke så meget Vanvid i det i Grunden . . . . »Men, Herregud, tilgiv mig nu for det Ord! Det slap mig af Munden!« råbte hun. Men hun stod fremdeles stille og kom ikke hen til mig.
Dagens Ord
Andre Ser