United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
CATILINA. Kom til dig selv! Det er din kærlighed, din omhu for min sikkerhed, som lader dig skimte farer, hvor der ingen er. CURIUS. O, véd du vel at disse ord mig myrder? Men flygt! Så bønligt jeg besværger dig ! CATILINA. Fat dig og tal med overlæg. Hvi skulde jeg flygte? Fienden véd ej, hvor jeg står. CURIUS. Han véd, han kender alle dine anslag! CATILINA. Ah, raser du?
CETHEGUS. Og midler nok til rigt at nyde livet, er heller ej så ganske at forkaste. Det er min tragten; jeg er ej ærgerrig. CATILINA. Jeg vidste det. Kun usle snevre hensyn til egen fordel er, hvad eder driver. Nej, venner, nej; mod større mål jeg sigted! Vel har jeg ved bestikkelser forsøgt at rive konsulatet til mig; dog, mit anslag rummed mer, end hvad man skulde fra slige midler dømme.
LENTULUS. Han viste fra sig alle vore tilbud; om vore anslag vil han intet høre. STATILIUS. Er dette sandhed? COEPARIUS. Hvorfor vil han ikke? LENTULUS. Han vil ej, kort og godt. Han svigter os; forlader vennerne, forlader staden. STATILIUS. Forlader, siger du? CETHEGUS. Han drager bort i denne nat. Nu, dadles kan han ej; hans grund var gyldig LENTULUS. Fejghed var hans grund!
I hin tid alt var drengen vild, ustyrlig; dog, sjeldne gaver var hos ham at spore; hans sind var højt, hans mod urokkeligt. LENTULUS. Jeg tror at finde ham ret beredvillig. Iaftes mødte jeg ham dybt forstemt. Han ruger over hemmelige anslag; et dristigt mål han havde længst i sigte. STATILIUS. Ja, konsulatet har han længe søgt.
ELINE. Min moder, I er så besynderlig. O, ja, jeg véd nok, det er min ukærlige færd, som har fortørnet eder. FRU INGER. Visst ikke, kære Eline! Du er en lydig datter. Du har lukket ham ind; du har hørt på hans fagre ord. Jeg fatter tilfulde, hvad det har kostet dig; thi jeg kender jo dit had ELINE. Men, min moder ! FRU INGER Stille! Vi har mødt hinanden i vore anslag.
NILS LYKKE. Hvad vædder vi, at I går med på mine og Peder Kanzlers anslag? FRU INGER. Østråt gård mod eders knæspænder! FRU INGER. Herr rigsråd! FRU INGER. Eders skemt begynder at blive noget lystig, herre! NILS LYKKE. Den bliver lystigere endnu, i det mindste for mig. I pukker på at have overlistet mig. I truer med at dynge på mig alle menneskers hån og spot.
LENTULUS. Forklar, hvad mener du? CATILINA. Jeg træder af; du fører hæren i mit sted Det vil du? CATILINA. Jeg vil. Men vær på alting forberedt; thi vid, vort forehavende er røbet; senatet kender alle vore anslag; dets hær omringer os LENTULUS. Hvad siger du? CATILINA. Nu vil jeg kalde vore venner sammen. Kom med, og stil dig frem som deres fører; jeg takker af. Nej, vent dog, Catilina!
ERIK. Det var en vådesgerning, det kan jeg sværge på. KNUT. Han løb imod mig med løftet økse; jeg vilde værge for mig og så hug jeg uforvarende til. ERIK. Her er mange, som så på det. KNUT. Fru Margit, kræv hvad bod I vil; jeg er rede til at betale den. MARGIT. Jeg kræver intet. Gud må dømme os alle. Dog jo, ét kræver jeg; lad fare eders onde anslag imod min søster.
HJALMAR. Ja, så bodde Gina hjemme hos sin mor, en madam Hansen, en svært flink og strævsom kone, som holdt et lidet spisekvarter. Og så havde hun et værelse at leje ud også; et rigtig pent og hyggeligt værelse. GREGERS. Og det var du kanske så heldig at komme over? HJALMAR. Ja, det var såmænd din far, som gav mig anslag på det. Og der, ser du, der var det egentlig jeg lærte Gina at kende.
Ah, hvad byder den? Og skulde han, den kække Catilina, vel skælve for en kvindes anslag? Nej; til redningsværk endnu i denne stund! Vent, Furia; jeg drager dig af graven til livet, gjaldt det end mit eget liv! "Ah, så har Nemesis jo hørt mit råb; selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved." Så lød det jo fra sværmerindens læber. Forunderligt!
Dagens Ord
Andre Ser