United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !
AURELIA. Kun en afmagts slør omkring mig faldt; men mit matte øje fulgte dig; jeg hørte alt, og min kærlighed en hustrus kraft mig atter gav; bryst ved bryst, min Catilina, går vi i vor grav! CATILINA. O, hvor gerne! Dog, forgæves er dit glade håb. Vi må skilles. Jeg må følge hævnens hule råb. Du kan haste let og frigjort frem til lys og fred; jeg må over glemsels-floden, må i mørket ned.
Der farer som en Strøm af Lys gennem mit Bryst, og jeg hører, at jeg giver et lidet Råb, en meningsløs Lyd af Glæde: Brevet var fra Redaktøren, min Føljeton var antagen, var gået lige i Sætteriet, med én Gang! »Nogle små Forandringer . . . . rettet et Par Fejlskrivninger talentfuldt gjort . . . . trykkes imorgen . . . . ti Kroner.«
Pludselig lyder et Råb, et koldt, skarpt Varsko. Jeg hører dette Råb, hører det meget godt, og jeg rykker nervøst til Siden, gor et Skridt så hurtigt, mine dårlige Ben kan bevæge sig. Et Uhyre af en Brødvogn stryger mig forbi og strejfer min Frakke med Hjulet; havde jeg været lidt hurtigere, vilde jeg gået aldeles fri.
Jeg gav et lidet hæst Råb; det var virkelig, som om jeg havde fået et Slag. »Hvad?« sagde hun. »Jeg syntes. De sagde noget? Vi har fået en Rejsende, og vi må have dette Værelse til ham; De får ligge nede hos os inat; ja, De skal få egen Seng der også.« Og førend hun havde fået mit Svar, begyndte hun uden videre at samle sammen mine Papirer på Bordet og bringe Uorden i dem allesammen.
»Herre, min Gud og Fader!« råbte jeg i Smærte, og jeg gentog dette Råb mange Gange i Træk, uden at sige mer. Vinden rasled i Løvet, det trak op til Uvejr. Jeg sad endnu en Stund og stirred fortabt på mine Papirer, lagde dem så sammen og stak dem langsomt i Lommen. Det blev køligt, og jeg havde ingen Vest mere; jeg knapped Frakken helt op i Halsen og stak Hænderne i Lommen.
GINA. Var det i kammerset far skød? Så du går på jagt alene, du, Hjalmar? Det var altså ikke dig, som skød på loftet? EKDAL. Skød jeg? Hm! Hun har selv skudt vildanden, du! HJALMAR. Hvad er dette her! Jøss', hvad er det! Hun ligger på gulvet! GREGERS. Ligger Hedvig! Hedvig! EKDAL. Hå hå; går hun også på skytteri! Pistolen er gåt af. Hun har truffet sig selv. Råb om hjælp! Hjælp! Relling!
FURIA. Kom til dig selv! Hvad fattes dig? Du blegner. Min Lucius, er denne mand din ven? CATILINA. Min ven? Nej, Furia, nu ikke mere. Jeg har forbandet, svoret evigt had mig selv. FURIA. Dig selv! Du du er Catilina? CATILINA. Jeg er det. FURIA. Du min Silvia vanæred? Ah, så har Nemesis jo hørt mit råb; selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved! Ve over dig, du voldsmand, ve!