United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han, en militær, han, som havde skudt ni bjørne, og som stammed ned fra to oberstløjtnanter, ja, fra den ene efter den anden, naturligvis . Kan du begribe det, Gregers? GREGERS. Ja, jeg begriber det godt. HJALMAR. Jeg ikke. Og greb pistolen atter ind i vor slægts historie. Da han havde fåt den grå klædning og sad under lås og lukke, å, det var forfærdelige tider for mig, kan du tro.

Hun ha' trykket pistolen lige imod brystet og fyret af. GREGERS. Hedvig er ikke død forgæves. De, hvorledes sorgen frigjorde det storladne i ham? RELLING. Storladne blir de fleste, når de står i sorg ved et lig. Men hvor længe tror De den herligheden varer hos ham? GREGERS. Skulde ikke den vare og vokse for livet!

GINA. Var det i kammerset far skød? du går jagt alene, du, Hjalmar? Det var altså ikke dig, som skød loftet? EKDAL. Skød jeg? Hm! Hun har selv skudt vildanden, du! HJALMAR. Hvad er dette her! Jøss', hvad er det! Hun ligger gulvet! GREGERS. Ligger Hedvig! Hedvig! EKDAL. ; går hun også skytteri! Pistolen er gåt af. Hun har truffet sig selv. Råb om hjælp! Hjælp! Relling!

Pistolen der henne, du, den, som vi bruger til at skyde kaniner med, den har spillet en rolle i den ekdalske slægts tragedie. GREGERS. Pistolen! ? HJALMAR. Da dommen var afsagt og han skulde sættes fast, da havde han pistolen i sin hånd GREGERS. Havde han ! HJALMAR. Ja; men han turde ikke. Han var fejg. forkommet, ruineret sjælen var han ble't allerede dengang. Å, kan du begribe det?

RELLING. Hvorledes gik det til? HJALMAR. Å, hvad ved jeg ! GINA. Hun vilde skyde vildanden. RELLING. Vildanden? HJALMAR. Pistolen være gåt af. RELLING. Hm. Ja . EKDAL. Skogen hævner. Men jeg er ikke ræd alligevel. HJALMAR. , Relling, hvorfor siger du ingen ting? RELLING. Kuglen er gåt ind i brystet. HJALMAR. Ja, men hun kommer sig da! RELLING. Du ser vel, at Hedvig ikke lever.

HJALMAR. I en sådan stund havde Hjalmar Ekdal pistolen rettet mod sit eget bryst. GREGERS Du tænkte også at ! HJALMAR. Ja. GREGERS. Men du skød ikke? HJALMAR. Nej. I det afgørende øjeblik vandt jeg sejr over mig selv. Jeg blev i live. Men du kan tro, der hører mod til at vælge livet under de vilkår. GREGERS. Ja, det er som man tar det. HJALMAR. Jo, ubetinget, du.

Men gi' mig pistolen! GINA. Vil du ha' den pigstolen med dig? HJALMAR. Ja. Min ladte pistol. Den er væk. Han ha' ta't den med sig ind. HJALMAR. Er han loftet? GINA. Ja visst er han loftet? HJALMAR. Hm, den ensomme gubbe. GINA. Havde vi nu ikke lejet bort værelset, kunde du ha' flyttet der ind. HJALMAR. Jeg skulde bli' boende under samme tag, som ! Aldrig, aldrig!