Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 16. juli 2025
Oppe paa Juryens Forhøjning var Forvirringen ikke ringere end nede i Salen. Bleg af Harme og Skam søgte Formanden at overdøve Larmen og skaffe Ro til Veje; men hans Forsøg mislykkedes absolut. Alligevel beordrede han ikke Salen rømmet, han ønskede, at Publikum skulde blive og høre Slutningen af Dommen. Det hvide Ark skælvede i hans Haand, og han læste videre.
LIND. Er vi uenige? Ja, læs selv dommen i hint tårerige blik. Det gælder menigheden der over i Amerika. LIND. Men, Gud, hun var jo villig Jo, det ser så ud! Nej, kære, De vil anderledes dømme, når vi får drøftet sagen mer i ro. LIND. Men denne strid for troen, den er jo min fremtids bedste drøm! FRØKEN SKÆRE. Å, hvem vil tro i vor civiliserte tid på drømme?
Nej, er den end for sidste domstol kommen, jeg véd, der er benådning bagom dommen! Jeg véd, et liv kan leves ud af to, med frelst begejstring og med reddet tro; men du forkynder tidens usle lære: at idealet er det sekundære! STYVER. Nej, det primære ; thi dets hverv er ude, som blomstens hverv når frugten sætter knude. Hun kalder på mig med den samme sang, som talte, da vi mødtes første gang.
Hvo tør da fælde dommen over mig, fordi jeg hug en klo i den, der vilde røve mit kød og blod? Det er noget, som måtte så være. Enhver moder havde gjort som jeg. Men det er ikke tid til ørkesløse tanker nu. Virke må jeg. Alle må de nu rejse sig og støtte den store sag. En ny konge ; rigsstyrer først, og så konge Kongemoder ? Det er et vakkert ord.
Reierson er borte, men ikke for evig. Vi skal møte ham i dommen,“ sa taleren. Tilslut talte han nogen inderlige trøstens ord om opstandelsens evige haab til den efterlatte hustru og barn. Der var dyp sorg og graat i forsamlingen da pastor Skarping avsluttet sin tale.
Med usædvanlig høj Stemme læste han Indledningen, som syntes at vare en Evighed. Endelig kom han til selve Dommen, og allerede ved de første Ord gik der som et elektrisk Stød igennem Tilhørerne. Det var Boris’ Navn, der var nævnet og blev efterfulgt af en lang Mumlen, som ingen forstod. Det var Opremsningen af alle hans Synder saa fulgte en kort Pavse, og saa kom Dommen Døden!
Klokken elleve om Aftenen trak Juryen sig tilbage for at enes om sin Kendelse. Først Klokken halv to om Morgenen viste den sig atter. Kun meget faa iblandt Publikum havde i Mellemtiden forladt Salen; man vidste, at Dommen hvert Øjeblik kunde blive forkyndt, og man ventede med Taalmodighed. Langsomt sneglede Tiden sig fremad. Heden og Luften i Salen var kvælende, thi alle Vinduer var omhyggelig lukkede for at forhindre Forbindelse mellem Publikum udenfor og dem herinde. I
Dagens Ord
Andre Ser