United States or Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Her står «Menu»; det betyder spiseseddel. HEDVIG. Har du ikke noget andet? HJALMAR. Jeg har jo glemt det andet, hører du. Men du kan tro mig mit ord: det er en dårlig fornøjelse med det slikkeri. Sæt dig nu bort til bordet og læs den seddelen, skal jeg siden beskrive dig, hvorledes retterne smager. Se der, HEDVIG. Tak.

Det var søndag, og der skulde være gudstjeneste i Glenfield menighet. I Glenfield settlementet var der mange ute og kjørte den søndag morgen. Folk hadde sat ind sineFordsfor vinteren og tat ut sine langslæder ogcutters“. Henad veiene kom de, det ene læs efter det andet og ind iblandt encuttermed en eller to mennesker i.

Det uventede Besøg bragte dem straks paa den Idé, at der maatte være hændet et eller andet uforudset, og da den unge Kone nu løste Tørklædet, og de saa hendes blege, ophidsede Ansigt, udbrød Andrey angst: „Nu er der vel atter hændet en Ulykke?“ „Nej, men læs dette!“ svarede Zina og rakte ham et Telegram fra St. Petersborg.

Han havde absolut intet gjort og var næppe forberedt paa at møde saa haard en Skæbne, og nu skulde alle disse dygtige, ubrugte Evner ofres for intet! „Læs højt!“ sagde Vatajko. Men Andrey kunde ikke faa et Ord over sine Læber og rakte ham stiltiende Brevet. „Nuvel,“ sagde Andrey efter et Øjebliks PavseDet vil maaske være det bedste, der kunde hænde for vor Sag!

«Nei læs da, Jenny jeg skal ikke forstyrre jeg skal ligge ganske stille her indtil væggen bareJenny lot, som hun læste en stund. Fransiska hikstet forgraatt av og til. Saa spurte Jenny: «Kan jeg slukke eller vil du, den skal brænde?» «Nei tak, bare sluk du!» I mørket slog hun armene om Jenny og fortalte hulkende: Hun hadde været paa kampanjen med Hjerrild igjen. Og saa hadde han kysset hende.

HEDVIG. Nej, tænk! Hvad får jeg da? HJALMAR. Læs selv. Øjnene! Øjnene, og det brevet! Ja, men jeg synes, det er bedstefar, som skal, ha' det. Du Gina, kan du forstå dette her? GINA. Jeg ved jo ingen verdens ting; bare sig det.

Fortællingen er i det hele tat meget interessant. Den blev læst med stor interesse av mange endog med begeistring i Folkebladet. Denslog igjennem.“ Og det vil ikke si saa ganske litet, naar man erindrer, hvor haardt det er for os norsk-amerikanere at vurdere noget som skrives av nogen av vore egne. Ta og læs denne fortælling. Den rører ved mangt og meget som vi møter med i menighetsarbeidet.