United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun må jo pynte sig lidt for sin frænde, og det er vel ikke gjort i en fart. GUDMUND. Jeg må se, om hun endnu kan mig kende. Ja, dengang! Det er fast det eneste arvestykke, jeg bragte med til Solhaug. Her er så lyst herinde. Så lifligt har ikke solen skinnet i tre år. Han vil ikke tro, det er mig! GUDMUND. Tilvisse! Men at hun skulde ! Nej, nej, det var dog aldrig faldet mig ind.
I den bedste Stemning læned jeg mig bagover på Bænken, lukked Øjnene og blev mer og mer døsig, jeg blunded og var lige ved at falde i fast Søvn, da en Parkmand lagde sin Hånd på min Skulder og sagde: »De må ikke sidde og sove herinde.« »Nej,« sagde jeg og rejste mig straks. Og med ét Slag stod atter min sørgelige Stilling lyslevende for mine Øjne. Jeg måtte gøre noget, finde på et eller andet!
Jeg spurgte hende, hvor hun vilde anbringe mig for Natten, og hun svared kort, at jeg kunde ligge herinde, sammen med de andre, eller ude i Forstuen på Sofabænken, aldeles som jeg selv fandt for godt. Mens hun svared mig dette, gik hun omkring i Stuen og pusled med forskellige Ting, som hun satte i Orden, og hun så ikke en Gang på mig.
«Men sitter dere herinde da,» sa hun til Helge og Jenny. «Det er underlig,» sa Jenny « men det er slik i alle huser synes jeg, at herreværelset er det hyggeligste. Det var slik hjemme og, mens min far levet,» la hun hastig til. «Det er vel fordi de er indrettet til arbeidsrum».
Herinde paa kirkegaarden i den tætte, grønne skygge blev den drivhusagtig vaat og varm. Og pinseliljerne i rabatten langs gangen duftet hett og lummert. De gamle cypresser stod tæt som en lund omkring gravene, som mørke av vincaens og violernes dunkle, krypende grønt laa i terasser op mot den efeuklædte gamle bymur.
GUNNAR. Jeg kunde ikke sove; det voldte mig urolige drømme, dette dette, som hændte med Thorolf; det båres mig for, som han kom nå ja, jeg vågned; da hørtes det som en fager, forunderlig sang over huset; jeg stod op; glytted på døren; herinde, her sad du ved stokilden, den brændte blå og rød, du skæftet piler og kvad galder over dem.
Da sagde jeg: "Er du nu glad, da det er gjort, som du vilde"? Men du lo og svared: "Gladere skulde jeg være, ifald du, Gunnar, lå der i Sigurds sted." Ilde må du kende mig, når slig uvittig drøm kan være dig hinderlig! GUNNAR. Hm! Sig mig, Hjørdis, hvad tykkes dig om stuen her? HJØRDIS. Skal jeg sige sandt, Gunnar, så tykkes det mig stundom for trangt herinde.
Efterhaanden, som Andreys Øjne vænnede sig til Halvmørket herinde, saa han en Mængde Mennesker Mænd, Kvinder og Børn, hobede sammen bag Jerngitre paa begge Sider af Gangen. Flertallet af disse besøgende skulde til de almindelige Forbrydere.
Og siden, den tid du arbeidet herinde ved siden av. Ja det er underlig Jenny. Naar jeg kommer til at tænke paa det, mens jeg sitter her om dagene i mit hverdagsslit » han saa sig omkring i det lille trange kontor: «her er jeg endt med alle mine ungdomsdrømme. Derborte i skapet ligger de som lik i sin sarkofag, og her gaar jeg selv en død og glemt kunstner .» Jenny tidde.
Vore kår var ringe, fattigt vort bo; men rigt var håbet i mit bryst herinde. MARGIT. Kan være; men al den lov og pris, jeg hørte, det blev til min lykkes forlis. Du måtte bort til de fremmede lande; men alle dine kvæder graved sig ind dybt i mit hjerte, dybt i mit sind, og sløred med tanker min pande.
Dagens Ord
Andre Ser