United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Allikevel . Herre min gud jeg vilde ikke, at jeg ikke skulde ha drømt den drøm. Jeg vilde ikke, at jeg ikke skulde drømme den drøm, jeg drømmer nu .
Men inat gaar jeg ut paa Peterspladsen og hører paa springvandenes ekstatiske musik som aldrig tier, og drømmer min egen drøm . Ja Jenny, for nu er du min drøm, og jeg har aldrig hat anden . Ak drømmen, drømmen . Men om dit barn hadde levet, saa hadde han ikke blit det du drømte, da du holdt ham i armene dine og du gav ham dit bryst, Jenny.
Larmen stiger; mørket vokser; men fra mulmets skød fæster sig på mig to øjne som i sejers-glød; svimmel griber mig; de blanke øjne ser jeg kun. Men hvad mer jeg drømte siden i min feberblund ligger under glemsels-dækket i mit indre gemt. Kunde jeg blot resten mindes. Ak, det er forglemt! MANLIUS. Forunderlig i sandhed, Catilina, er denne drøm. Hvis blot jeg kunde mindes . Men nej; det lykkes ikke
Når jeg lå der inde på sofaen og grubled over opfindelsen, da aned jeg nok, at den vilde sluge min sidste livskraft. Jeg følte jo nok, at den dag, da jeg havde fåt patentet i mine hænder, den dag vilde bli min afskedsdag. Og så var det min drøm, at da skulde du sidde igen som den hedengangne opfinders velhavende enke. Nej, du må ikke snakke slig, Ekdal.
Naaden, dette milde Hjerte i trefoldig Guddoms Aand, større Under gjør paa Under med hans Almagts venstre Haand, end i Drøm selv Englen blunder, mens hans Viisdom, forat maale Dybets Dyb og Fjernets Fjerne, forat styre vilden Stjerne strengt og stramt med Solens Straale, for Kometerne at tøjre, lede Alt saa regelret, at selv Ormen fatter det, kun har Brugen af den Højre.
Da sagde jeg: "Er du nu glad, da det er gjort, som du vilde"? Men du lo og svared: "Gladere skulde jeg være, ifald du, Gunnar, lå der i Sigurds sted." Ilde må du kende mig, når slig uvittig drøm kan være dig hinderlig! GUNNAR. Hm! Sig mig, Hjørdis, hvad tykkes dig om stuen her? HJØRDIS. Skal jeg sige sandt, Gunnar, så tykkes det mig stundom for trangt herinde.
Hvor henter jeg nu den fornødne spænstighed fra, til at føre opfindelsen over i virkelighedens verden? Kanske dør den med mig; og da er det din forgangenhed, Gina, som har dræbt den. Nej, du må da ikke sige noget sligt noget, Ekdal. Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre altingen til det bedste for dig! HJALMAR. Jeg spør, hvad blir der nu af familjeforsørgerens drøm?
Nornens spind er kunstigere flettet; det kan du end mindre løse! GUNNAR. Krumme er de mægtiges veje; dem kender hverken du eller jeg. HJØRDIS. Et ved jeg dog visst; at Sigurd vil volde usalige kår for os begge. Hvad tænker du på? GUNNAR. På en drøm, jeg nylig havde. Det kom mig for, at jeg havde øvet det værk, du nu kræver; Sigurd lå slagen på marken; du stod hos og var såre bleg.
For hver en drøm, som gik i strævet under, for hver en svingfjær, som på flugten knak, jeg fik til skænk et lidet Guds vidunder, og Herrens skænk jeg tog med pris og tak. For dem jeg stred, for dem jeg bar i dynge, for dem jeg tyded selv den hellige skrift; det var min blomstergård, min børneklynge; nu har De plettet dem med spottens gift!
Uskyld har saa fiint et Blaat, en saa skjær en Blegnens Kulde, ei som Hyacinthen faae't; Ømhed ei saa rig en Yden, som Syringen der, den fulde: hver en Smaablomst i dens Klase er en liden egen Vase af et halvklart Porcellin, fuld af Honnings søde Nyden, fuld af Sommerfugles Viin. Er saa reen en Engels Hjerne, Jomfrues Tanke, Nyfødts Drøm og Martyrens Taarestrøm som Narcissens blege Stjerne!