United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg sagde Dem igår, jeg grunded på et slags digtning FALK. På en faktisk. Ja! FALK. O hvis man spør, hvor De tar stoffet fra ? Det er et fælles stof vi to har fundet. SVANHILD. Nu må jeg gå. GULDSTAD. Nej, bliv og hør til ende. En anden kvinde bad jeg ej om sligt; Dem, Svanhild, har jeg lært tilbunds at kende; til snerperi er Deres sind for rigt.
Jeg er jo ægtemand, familjefar, husk på, at tolv umyndige jeg har; jeg er jo af min dagliggerning bunden, jeg har annekser og en vidtstrakt gård, en talrig stamhjord, åndelige får, se, de skal plejes, klippes, røgtes, fores; der tærskes skal og i komposten klores; man spør om mig i stalden og i kveen; når får jeg tid at leve for ideen .
Han spør, om vi har kaniner, du Hjalmar! Hm! Men nu kommer det rigtige, ser De! Nu kommer det! Flyt dig, Hedvig. Stil Dem her; så ja; og se så der ned, Ser De ikke der en kurv med strå i? GREGERS. To. Og jeg ser, der ligger en fugl i kurven. EKDAL. Hm «en fugl» GREGERS. Er det ikke en and? Jo, begribeligvis er det en and. HJALMAR. Men hvad slags and, tror du? HEDVIG. Det er ikke nogen simpel and
GREGERS. Den gang var De slig en vældig jæger. EKDAL. Var så, ja. Kan nok være, det. De ser på munduren. Jeg spør ikke nogen om lov til at bære den her inde. Bare jeg ikke går i gaderne med den, så HJALMAR. Sæt dig nu, far, og få dig et glas øl. Vær så god, Gregers. Gregers sætter sig på stolen nærmest ved ham, Hjalmar på den anden side af Gregers.
Hvor henter jeg nu den fornødne spænstighed fra, til at føre opfindelsen over i virkelighedens verden? Kanske dør den med mig; og da er det din forgangenhed, Gina, som har dræbt den. Nej, du må da ikke sige noget sligt noget, Ekdal. Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre altingen til det bedste for dig! HJALMAR. Jeg spør, hvad blir der nu af familjeforsørgerens drøm?
Og sommetider var jeg glad og for jeg slap at være alene med Lennart endda jeg holder av ham og han av mig det vet jeg, han gjør, og spør jeg om det, saa sier han, det vet du vel og ler saa rart og bittert.
„Men, jeg spør, Dale,“ avbrøt Longley, „hvorfor skulde manden komme hit og bryte op din pult?“ „Det er let at forklare,“ var svaret. „Den flyvningen vi har snakket om, har nemlig at gjøre med Sir Ralphs hemmelighet. Forstaar dere? Godt. Jeg husker tydelig at jeg fortalte Sir Ralph at utkastene til aeroplanet laa i min pult.
En sterk vind var begyndt at blaase idet aeroplanet tok fart, og Sir Ralph maatte støtte sig til rækverket da han vilde gaa ned. I forkahytten fandt han Dale optat med at styre, mens den taalmodige Kerr, som ikke hadde faat ta nogen aktiv del i det sidste eventyr, sat der med sine motorer som nu gik med fuld fart. Da Jack fik se sin far, ropte han ængstelig: „Men jeg spør, er du ikke saaret, far?
GREGERS. Har du bogført nogen af de udgifter? WERLE. Hvorfor spør' du om det? GREGERS. Å, det har så sine årsager. Hør, sig mig, den tid, da du tog dig så varmt af din gamle vens søn, var ikke det netop just som han skulde til at gifte sig! WERLE. Ja, hvor pokker, hvor kan jeg efter så mange års forløb- ?
Jeg vet bare, han ikke er saa dum, som han ser ut til, som man sier. Det vil si, jeg tror, han er betydeligere, end han først gjorde indtryk av. Jenny har vel fundet ut, hvadfor kar han er igrunden.» Cesca sat litt. Hun tændte en cigaret og lot voksstikken brænde ut fulgte med øinene tankefuld flammen. «Har du ikke lagt merke til han spør altid «synes De ikke», og «er det ikke sandt» og saan.
Dagens Ord
Andre Ser