Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 16. september 2025
GREGERS. Ja, det spør' jeg også. Hvad så? WERLE. Vilde det være dig så aldeles uovervindelig imod? GREGERS. Nej, aldeles ikke. Ikke på nogen måde. WERLE. Ja, for jeg kunde jo ikke vide, om det kanske af hensyn til din afdøde mors minde GREGERS. Jeg er ikke overspændt. WERLE. Nå, hvad du end er eller ikke er, så har du i al fald lettet en tung sten fra mit bryst.
Jeg så Dem vokse, så Dem foldes ud; De ejed alt, hvad jeg hos kvinden skatter; men længe så jeg kun i Dem en datter; nu spør jeg vil De være mig en brud? Tal ikke mere! GULDSTAD. Rolig; hun skal svare Spørg også De, så kan hun vælge frit. FALK. Jeg siger De? Det gælder at bevare tre liv for lykken, ej alene mit.
Er bare skatten her, saa.“ Og han lyste med lygten baade høit og lavt. De andre stod spændt og ventet. Men nu kunde ikke Jack holde sig længer: „Jeg spør, Dale, er der noget derinde?“ Det varte en stund før svaret kom: „Ikke om jeg hængte mig “ „Naada?“ „Hulen er tom! Her findes ingen ting!“ „Virkelig?“ spurte Sir Ralph. „Kom selv og se!“ Han fulgte indbydelsen. „Nei, De har nok ret.
GINA. Jeg skønner ikke, hvad du mener. HJALMAR. Jeg vil vide, om dit barn har ret til at leve under mit tag. Og det spør' du om! HJALMAR. Du skal svare mig på dette ene: Hører Hedvig mig til eller ? Nå! Jeg ved ikke. Du ved det ikke! GINA. Hvor kan jeg vide det? En slig en, som jeg er Så har jeg ikke mere at gøre her i huset. GREGERS. Betænk dig på dette, Hjalmar!
„Hat et uheld, saa det haster, tænker jeg,“ mente Kerr. De tre gik videre, ind paa en sidevei som førte til Dales kontor. Han aapnet selv, og de famlet sig frem gjennem den mørke gang som endte ved Dales dør. Kerr gik først; pludselig hører de to andre ham snuble og sætte skarpt i: „Jeg spør hvad dette
Det nytter ikke, du spør, Gram.» «Jamen jeg blir gal, hører du Heggen jeg blir gal av det, hvis du ikke kan forklare mig .» «Du har ingen ret til at kjende Jennys hemmeligheter.» «Men hvorfor gjorde hun det da? For min skyld for hans skyld for din skyld?» «Nei. Hun gjorde det for sin egen skyld.» Saa hadde han bedt Gram gaa. Nu var han reist. De hadde ikke set hinanden siden.
Men De synes vel, jeg er paatrængende, hvis jeg spør, om jeg kan faa følge Dem litt paa vei » «Nei kjære . Men hvordan vil De finde tilbake til Deres hotel igjen da?» «Aa pyt, naar det er lyst.» «Ja forresten, drosche træffer De hvorsomhelst og .» De kom ut paa Corsoen. Hun nævnte paladsernes navne men kom hvert øieblik litt foran ham.
Dagens Ord
Andre Ser