United States or Norfolk Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Hat et uheld, saa det haster, tænker jeg,“ mente Kerr. De tre gik videre, ind paa en sidevei som førte til Dales kontor. Han aapnet selv, og de famlet sig frem gjennem den mørke gang som endte ved Dales dør. Kerr gik først; pludselig hører de to andre ham snuble og sætte skarpt i: „Jeg spør hvad dette
Hurtigt tager jeg min Hat på, samler Manuskriptet op, stikker det i Lommen og haster nedad Trappen. »Hør, Jens Olaj,« råbte jeg ind i Stalden, »jeg tror ganske sikkert, jeg kan hjælpe dig i Eftermiddag!« Kommen til Rådstuen ser jeg, at Klokken er over elleve, og jeg bestemmer mig til at gå indom Redaktionen med det samme.
«Hvad er dette for narrestreker, Jonas. Sæt mig iland, hører du. Jeg har det travelt og har ikke tid til ablegøier nu.» «Ikke jeg heller. Det haster med skuderne, ved du. Og desuden er det bedst, du følger med og passer paa, at der ikke forsvinder to ton kul fra dem underveis.» Ratje smilte bredt og tilfreds. Der gik et lys op for Trumpen.
Nu dræbte du min trygge tro på venskab. CURIUS. Stød dolken i mit bryst, og pin mig ej med skånsel længer ! Lev, min Curius! Stå op! Du fejled; jeg tilgiver dig. O, Catilina, se mig sønderknust ! Men skynd dig; flygt! Du hører jo, det haster. Snart bryder Romer-hæren ind i lejren; den er på vejen; den er allevegne. CATILINA. Og vennerne i staden ?
FURIA. Sværdet klinger; Catilina svæver alt på gravens rand; snart han som en lydløs skygge haster mod de dødes land. Ah, hvo er du uheldsvangre røst, der høres hist, uglen lig, når hult den varsler ifra træets kvist! Er du stegen fra de klamme skyggelande frem for at føre Catilina til dit skumle hjem? FURIA. Hjemmet er jo vandrings-målet, og hans veje gik gennem livets dynd og sumpe
HJALMAR. Nå, så er det jo bra'. Ja, så spiser vi her. GINA. Ja ja da; men det haster ikke med at dække endnu; du kan godt bruge bordet en stund til. HJALMAR. Å jeg synes, du ser, jeg sidder her og bruger bordet alt det jeg kan! GINA. For så er du fri siden, ser du. Hjalmar! HJALMAR. Nå? EKDAL. Er ræd, vi kommer til at flytte vandtrauget lige vel.
Det haster jo ikke så. Om et Par Dage kanske, eller . . . .« »Ja, jeg skal se. Forresten har jeg Deres Adresse, så.« Og jeg glemte at oplyse om, at jeg ikke havde nogen Adresse mer. Audiensen er forbi, jeg træder bukkende tilbage og går. Håbet gløder igen op i mig, endnu var intet tabt, tvertimod, jeg kunde vinde alt endnu, for den Skyld.
Dagens Ord
Andre Ser