United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lad lykken synke, gå i graven våd; vor kærlighed skal dog, Gud være priset, nå sejersfrelst iland ifra forliset! FALK. O, jeg forstår dig! Men at skilles så! Just nu, den fagre verden står os åben, her, midt i våren, under himmel blå, den samme dag vor unge pagt fik dåben! SVANHILD. Just derfor må vi. Efter denne stund vort jubeltog går nedad bakke kun!
Dick gik iland paa flækken, og «Styggen II» lagde op hele eftermiddagen. Du kan vel tænke dig, hvor forarget jeg var. Men neimen om jeg orket at sige noget til Dick, da han kom ombord igjen om kvelden. Han var askegraa i ansigtet, og han kunde ikke samle sine tanker saameget at han kunde sige to ord i sammenhæng. Jeg troede sandelig at han var blevet gal.
Nu kom ogsaa Kerr frem og fik sine fortjente komplimenter. Han la ansigtet i sine mest smilende rynker, og forlangte ogsaa sin cigaret. „Disse motorerne vil vi ikke faa stort bryderi med,“ sa han rolig; „de vil gi os al den kraft vi behøver.“ „Hvem vil saa gaa iland?“ spurte Dale leende. „Se bare ut,“ ropte Sir Ralph, „hele flyvemaskinen er beleiret av en bande med gutter.“
Imens gaar jeg iland og ser om vi kan opdrive lidt mad; for jeg er sandelig mere sulten end tørst.» Paa matten nede ved døren i det indre kontor hos Hahn &. Hinken stod Ratje og dreiet skyggehuen mellem fingrene. Ved den ene side af den høitidelige kontorpult sad Hahn, taus og alvorlig, som altid. Men frem og tilbage paa gulvet mellem vinduet og pengeskabet løb Hinken skummende af raseri.
Panden paa korslagte Hænder laa paa Rælingens Gelænder, men min Geist var iland i England reist. Høien Gavl paa hver en Bolig nikkede mod den fortrolig, som var reist paa Nabohuus, som om begge disse Gamle hvisked om en Dag at ramle begge sammen ned i Gruus. William the Conquestor have Begge seet; hvorfor rave da ei ned i Grunden sammen i en sand Fostbroderpagt?
Vil du saa kom an.» «Nai,» hermet Ratje og satte sig tilrette paa hyttetaget. De to unge haabefulde var alt paa vild flugt bortover mod Skudevigen. «To kroner da, og ikke en øre mere.» «Hør her, din gamle noksagt. Om fem minutter er gutterne kommet iland, og baaden din er i drift udover fjorden. Vil du saa give fem kroner for at blive sat ombord, eller vil du ikke?» Sogningen stod ubeslutsom.
Jeg havde et svare stræv med at stille ham tilfreds og da jeg nogenlunde havde beroliget ham piltet jeg iland. Luften ombord i «Styggen II» var ikke rigtig klar den dag. Men for min ven Dick Darling var jeg dybt bedrøvet. Syndens sold.
Jeg havde allerede sat mig levende i Hovedet, at jeg vilde tage med, og jeg begyndte at ængstes for at blive jaget iland igen. »Hvad mener De så, Kaptejn?« spurgte jeg endelig. »Jeg kan virkelig gøre, hvad det skal være. Hvad siger jeg! Jeg måtte være en dårlig Mand, om jeg ikke gjorde mer, end netop det, jeg var sat til. Jeg kan tage to Vagter i Træk, om det gælder.
Stille!» var hvad min unge Kammerat kun i Stumper fik til Svar, da jeg havde, ved at bide ubemærket i min Hat, faaet Graaden til at glide, som, ved hvert et Blik iland, steeg mig kvælende i Munden, liig en Svamp, der skjød fra Bunden af mit Indre, fuld af Vand. «Jeg med alle Øjets Kræfter stirrede i Læ kun efter Taget paa en liden Hytte der, hvor Parkens allersidste Træer nærmest Stranden staae, skjøndt jeg forud sikkert vidste, at det var til ingen Nytte jeg saa stivt mod Landet saae.
Men jeg tænkte hun kunde have godt av det; for naar hun skjønte, hvor varmt jeg tog mig af hende, saa kanske hun ikke vilde tørke hænderne sine i lommedugen næste gang, hun tog en ærlig mand i haanden. Naaja, den dagen fik ogsaa en ende og vi kom omsider ind til byen igjen. Der vilde Jesabel liste sig iland uden at sige farvel til sin kjære onkel. Men se det blev der ikke noget af.
Dagens Ord
Andre Ser