United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ah, hvad byder den? Og skulde han, den kække Catilina, vel skælve for en kvindes anslag? Nej; til redningsværk endnu i denne stund! Vent, Furia; jeg drager dig af graven til livet, gjaldt det end mit eget liv! "Ah, har Nemesis jo hørt mit råb; selv har du hævnen nedkaldt dit hoved." lød det jo fra sværmerindens læber. Forunderligt!

Saa var det bare lerhytten som var igjen. Og da man bar den til graven var Edel saa syk, at hun ikke kunde følge til graven. Hun laa i sengen og graat fordi lillebror blev tat ifra hende. „Jeg vil gaa til ham,“ sa hun. „Han var saa vakker, just som en engel.“ En uke senere kom den hvite due tilbake og hentet ogsaa Edels sjæl. Saa fik hun følge lillebror til lysets land.

Og med sin far, som var død, før hun kunde huske. Han var i graven og i himmelen, men i virkeligheten bodde han hjemme hos mor og hende han hang over pianoet og saa paa alt, mor og hun gjorde og hørte efter alt de sa moren snakket og snakket om ham, og fortalte, hvad han syntes om alting det maatte de gjøre, og det maatte de ikke gjøre for far.

Han frygted for at miste sejrens krone, ej hæders-kransen, men det rædsels-ry, hvori hans minde lever. Egges da blodløse skygger selv af æres-håbet? Snart taler blidt advarende Aurelia, og atter genlyder i mig Furias manings-råb. Og mer end dette; frem af graven stiger de blege skygger fra den svundne tid. De truer mig. Jeg skulde standse her? Jeg skulde vende om?

Og da de røde flammer steg og slikked, og Roma sank i brune resters støv, da råbte jeg med høj og vældig røst, og maned Catos frænder op af graven; og tusend ånder kom og fulgte kaldet, tog liv og rejste Roma af sin aske. Ingen guder maner forgangenheden op i dagens lys, og fortids ånder stiger ej af graven.

Og ve, når engang regnskabsdagen kommer, og når vi stædes for den store dommer, og når han kræver, som retfærdig Gud, den skat han lånte os i livsenshaven da , Falk, et svar, som sletted nåden ud: "Den har vi mistet undervejs til graven!" Kast ringen! Vil du! FALK. Kast den! Jeg forstår dig! Ja, det er kun denne vej, jeg når dig!

Gunnar reiste sig op paa knæ. Han tok en liten flat papæske op av lommen og aapnet den. Der laa en liten perle indi av Jennys lyserøde krystallhalsbaand. Da han ryddet i hendes saker, fandt han kjeden i natbordskuffen; snoren var revet over. En perle hadde han tat og gjemt. Han tok litt muld fra graven og hadde op i æsken.

Han aner intet. LENTULUS. Hør, Curius, gik ikke Catilina nys gennem haven? CURIUS. Jo, han er derinde. Hvorledes skal jeg dæmpe denne længsel? En rastløs uro gærer i mit blod. Ah, Furia, forunderlige kvinde! Hvor er du nu? Når skal jeg atter se dig? Hvor blev hun af? Bort gled hun som en skygge, da jeg af graven havde friet hende.