United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !
FURIA. Jeg vidste det! Din sjæl, og ingen anden, er skabt for mig, så råber lydt en røst, som aldrig fejler og som ej bedrager. Så kom! O, kom og lad os følge røsten! CATILINA. Hvad mener du, min skønne sværmerinde? FURIA. Kom, lad os flygte langt fra dette sted; et nyskabt fedreland vi vil os finde.
Men der hadde været noget i alt det, som hadde gjort ham godt. Det, at ingen visste hans sorg. Det at den store forklaring, som han visste var den sande den gjemte han hos sig selv. Det hadde sænket hans sorg saa uendelig dypt ned i ham selv. Nu kom han aldrig til at si den til noget menneske. Den var hans egen alene. Og den vilde være den inderste kjerne i hans sjæl i al tid.
De er som to naturer, to uforligte FALK. Ja, det véd jeg vel. Men grunden! Grunden? Jo, fordi jeg hader at gå omkring med frækt udringet sjæl, lig godtfolks kærlighed i alle gader, at gå omkring med blottet hjertevarme, som unge kvinder går med nøgne arme! SVANHILD. Til en anden røst, som taler, hys!
Den uhyre Fare, som var forbunden med hele dette Foretagende, laa ikke deri, at to almindelige Fanger var indviklet i det, thi baade Kunitzin og Berkut var Boris hengivne med Liv og Sjæl og havde ofte givet Bevis paa deres Tilforladelighed. Men de boede i Celle sammen med femten andre Fanger, som man selvfølgelig havde maattet indvi i Hemmeligheden.
Tænk, sikre sjæl, at al ting staar i Herrens bok opskrevet.“ Malinda sang en sang hvis titel var „En yngling drog i krigen“ og siden veksledes med vidnesbyrd, bøn og sang til midnat, da man hadde besluttet at vaake ind det nye aar. Hen imot møtets slutning stod Petter Hendrickson op og vilde si litt.
Halvt stødte du mig bort med hvas forstand, halvt vidste du med solblink mig at drage, som havet drages af en løvklædt strand, og skæret skyver sjøerne tilbage. Nu har jeg set til bunden af din sjæl, nu har du mig udelelig og hel; du løvtræ over bølgeleg, du kære, mit hjertes flugt har flod, men aldrig fjære! FALK. Og takket være Gud, at han har døbt min kærlighed i smertens bad.
Tilsidst havde hun måttet le ad denne glade Sjæl, som ikke havde ladet sig forbløffe af hendes Kulde, og det endte med, at han fulgte hende. »Nå, ja, hvad blev det så til?« spurgte jeg, og jeg holdt mit Åndedræt sålænge. »Blev til? Å, kom ikke der! Det er en Dame.« Vi taug begge et Øjebik, både »Jomfruen« og jeg.
Snart blev han saa stor at han kunde smile og naar Edel ristet sit krøllete hode over ham i vuggen, lo han med aapen mund og strakte hænderne op imot hende. „Nei se, mama, lillebror har hænder akkurat som en engel. Han vil vist ta mig og flyve bort med mig,“ sa hun til sin mor. En nat ved midnatstid kom den hvite due tilbake og tok lillebrors sjæl med sig hjem til lysets land.
Dick var ungkar og «Styggen II» var mere værd for ham end kone og barn, ialfald mere end andre folks barn og koner. «Men jeg har nu sagt ham meningen min. Sælg du bare du, sagde jeg. Sælg baade baaden og sjælen. Stop saa alle pengene op i en sæk og gaa op paa torvet og sig til alle du træffer: Her er min sjæl! Se saa om du faar det bedre da.
SIGURD. Nu mindre end før. Her skilles vore veje; thi jeg er en kristnet mand. Du ! Ha, nej, nej! SIGURD. Den hvide gud er min; kong Ædhelstan har lært mig ham at kende; det er op til ham jeg nu går. SIGURD. Tungt var mit liv fra den stund jeg tog dig ud af mit hjerte og gav dig til Gunnar. Tak, Hjørdis; nu er jeg så let og fri. Død! Så har jeg visselig forspildt min sjæl! Jeg har galdret dem hid!
Dagens Ord
Andre Ser