United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Endelig, da klokken var femten minutter over ni, saa de lyset av en automobil som kom henimot kirken. Nu gjaldt det at faa sangkoret paa sin plads og hele forsamlingen stille og andægtig.
John Asber var ute i gaardsrummet og tok imot folk. Den ene „Ford“ efter den anden kom kjørende ind gjennem grinden og ind paa tunet. Snart stod de der i rad, ti, femten og tyve, kun nogen faa Maxwells og Buicks, samt W. U. Nelsons „Saxon Six“. Pastor og Mrs. Setun var ogsaa tilstede. Mrs. Setun var nu formand i kvindeforeningen.
Som syttenårig junker begyndte jeg min lystige færd. Jeg har levet fulde femten år siden den tid. Lette kvinder skænked mig, hvad jeg ønsked endnu før ønsket var blevet til bøn; og hvad jeg bød dem, det greb de med glade hænder. I er den første kvinde, som foragtelig har slængt min gave tilbage for min egen fod. Tro ikke, at jeg beklager mig.
Også mig var I kær, kær, som ingen kvinde har været det før eller siden. Men I havde kun ét øjemærke og én tanke. Det var tanken på rigets ulykke og store nød. FRU INGER. Jeg var femten sommere gammel, husk det! Og var det ikke, som om et vildsind havde grebet os allesammen i hine dage? OLAF SKAKTAVL. Kald det for hvad jer tykkes.
GINA. Hedvig er nu snart akkurat fjorten år; hun har jebursdag i overmorgen. GREGERS. Temmelig stor for sin alder da. GINA. Ja, hun er skudt svært op i det sidste året. GREGERS. På dem, som vokser op, ser en bedst, hvor gammel en selv blir. Hvor længe er det nu De har været gift? GINA. Nu har vi været gift i ; jaha, snart i femten år. GREGERS. Nej, tænk, er det så længe!
Ratje skulde passe sig selv, han som sopte ind femtentusen kroner bare paa Belleaffæren.» «Femten tusen?» «Ja netop. Du ved hun blev kjøbt for firehundretusen og solgt igjen for en million to hundrede tusen tre maaneder efter. Jonas var med der og femtentusen var hans part. Og du maa ikke tro det er hans eneste job.
Og jeg kunde da ikke gøre mig selv rent ulykkelig Og det er min Hedvigs mor! Å, denne forføreriske grosserer Werle! GINA. Angrer du på de fjorten femten årene, som Vi har levet sammen? Sig mig, om ikke du hver dag, hver time, har angret på den væv af fortielse, som du, ligesom en ædderkop, har spundet mig ind i? Svar mig på det! Har du virkelig ikke gåt her og våndet dig i anger og nag?
Det var den sommeren hun var femten aar, i den vanskeligste alderen. Da hadde han tat hende med sig paa rypejagt. Moren kunde ikke være med hun gik med lillegut dengangen. De laa paa en ensom liten sæter under Rondane. Aa, hun hadde aldrig været saa lykkelig før som hun var de morgener, hun vaagnet i sin lille kove.
Ja det er det da rigtignok. HJALMAR. Ja visst er det så. Femten år på nogen få måneder nær. GREGERS. De var lange så længe jeg leved dem; nu bagefter ved jeg næsten ikke, hvor den tiden er ble't af. EKDAL. Se så, du, Hjalmar, nu kan vi sætte os og snakke om dette her hm. Hvad var det nu for noget? Far, her er nogen. Gregers Werle . Jeg ved ikke, om du kan huske ham. Werle? Er det sønnen, det?
Om Lørdagen to Dage efter Domfældelsen forkyndte Bladene, at Generalguvernøren havde formildet Straffen for de to Søstre Dudorovs Vedkommende, saaledes at den ældste fik tolv Aars haardt Tvangsarbejde og den yngre kun seks Aar almindeligt Straffearbejde i Stedet for de idømte femten Aar. Dette var en sjælden liberal Formildelse af en Dødsdom og gav en stor Del af Publikum Haab for de fire andre.
Dagens Ord
Andre Ser