United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !
HEDVIG. Men far har jo ret i det, at havde jeg lært at flette kurve, så kunde jeg nu ha' gjort den nye kurven til vildanden. GREGERS. Det kunde De, ja; og De var jo også nærmest til det. HEDVIG. Ja; for det er min vildand. GREGERS. Ja, det er jo det. HEDVIG. Jaha; jeg ejer den. Men far og bedstefar får lånt den så tidt de vil. GREGERS. Så; hvad bruger de den da til?
EKDAL. Hys! GREGERS. Og en tyrkisk and er det heller ikke. EKDAL. Nej, herr Werle; det er ikke nogen tyrkisk and; for det er en vildand. GREGERS. Nej, er det virkelig? En vild and? EKDAL. Jaha, det er det. Den «fuglen», som De sa', det er vildanden, det. Det er vor vildand, far. HEDVIG. Min vildand. For jeg ejer den. GREGERS. Og den kan leve her oppe på loftet? Og trives her?
HJALMAR. Så du indom til Gregers? GINA. Jaha, jeg gjorde det. Det ser rigtig vakkert ud derinde; han har fåt det svært pent hos sig med det samme han kommer. HJALMAR. Nå da? GINA. Jo, han vilde jo hjælpe sig selv, sa han. Så skulde han nu lægge i ovnen også; og så har han skruet spjeldet for, så hele værelset er ble't fuldt af røg. Uf, der var en stank, slig at HJALMAR. Å nej da.
Ja hu sa, hu hadde kjøpt det selv, og det hadde a vist med sukkeret og ». «Ja tro det da,» sa den anden. «Jaha. Jo det var i en papirspose altsaa men eggene hadde a tat. Ja jeg sa ifra kan De vite.
GREGERS. Jeg trodde dog ikke, at jeg var så aldeles blind heller. RELLING. Å jo, det er ikke langt ifra. For De er en syg mand, De også, ser De. GREGERS. Det har De ret i. RELLING. Jaha. De lider af et kompliceret tilfælde.
Og det synes jeg var så fælt sagt af far; for jeg læser bøn for vildanden hver aften og bér, at den må blive bevaret for døden og alt det, som ondt er. Plejer De læse aftenbøn? HEDVIG. Jaha. GREGERS. Hvem har vænnet Dem til det? HEDVIG. Jeg selv; for det var en gang far var så syg og havde igler på halsen; og så sa' han, at' han sad med døden i hænderne. GREGERS. Nå ja?
GINA. Ået steds må De jo være; og nu er det snart færdig også. Ryd af bordet, Hedvig. GREGERS. Jeg hører, De kan retouchere, fru Ekdal. Jaha, jeg kan det. GREGERS. Det traf sig da rigtig heldigt. GINA. Hvorledes heldig? GREGERS. Siden Ekdal blev fotograf, mener jeg. HEDVIG. Mor kan også fotografere. GINA. Å ja, jeg har nok fåt lære mig til den kunsten.
Kanske det bare var det, at jeg var ræd, for han var saa brutal saan. Slog mig sommetider rev næsten klærne av mig jeg maatte klore og bite for at slippe tute og graate » «Og du blev ved at komme til ham?» sa Jenny sagte. «Jaha. Det skal være visst. Portnerkonen vilde ikke stelle for ham længer. Saa gik jeg op og gjorde det. Hadde nøkkel til hans værelser.
«Tænk at jeg fik dem for seksogotti lire var det ikke storartet synes du, de klær mig!» «Storartet. Den dragten er pokker saa du, jeg skulde like at male dig i den.» «Jaha. Jeg kunde godt sitte for dig nu. Jeg har ikke ro paa mig til at bestille noget om dagen. Aa du Jenny. » Hun sukket litt satte sig paa sengekanten. «Neimen nu skal jeg gaa efter varmen.»
Helge kjendte ingen av navnene; det var ikke nogen, hans far hadde snakket om. Frøken Jahrmann forkastet allesammen. «Jaha saa gaar vi derned ved S. Agostino du vet, med den røde vinen, Gunnar.» Jenny Winge begyndte uten videre at gaa; Heggen fulgte. «Der er ikke musik,» indvendte frøken Jahrmann. «Joda han som skjeler og den andre manden er der næsten hver aften.
Dagens Ord
Andre Ser