United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


GINA. Ået steds De jo være; og nu er det snart færdig også. Ryd af bordet, Hedvig. GREGERS. Jeg hører, De kan retouchere, fru Ekdal. Jaha, jeg kan det. GREGERS. Det traf sig da rigtig heldigt. GINA. Hvorledes heldig? GREGERS. Siden Ekdal blev fotograf, mener jeg. HEDVIG. Mor kan også fotografere. GINA. Å ja, jeg har nok fåt lære mig til den kunsten.

Og fandt både din far og jeg, at dette med fotografering var det nemmeste. Og det syntes Gina også. Ja, og var der én grund til, ser du; det traf sig heldigt, at Gina havde lagt sig efter at retouchere. GREGERS. Det passed da vidunderlig godt sammen. Ja, ikke sandt, du? Synes du ikke, at det passed vidunderlig godt sammen? GREGERS. Jo, det jeg tilstå.

Jo, det kunde gået langt værre . . . . det var vel kanske ikke farligt . . . . jeg troed ikke, at der var nogen Ting knust . . . . Å, jeg be'r . . . . Jeg drev hen til en Bænk det forteste, jeg kunde; disse mange Mennesker, som standsed op og gloed mig, havde gjort mig flau. Egentlig var det ikke noget Dødsstød, det var gået forholdsvis heldigt, når Ulykken endelig skulde være ude.

CETHEGUS. Formår du det? Se, dertil fordres en Catilinas kraft og vilde mod. LENTULUS. Ej fattes modet mig; ej heller kraft. Kun hånd værket! Eller vil I træde tilbage nu, da øjeblikket maner? Nu eller aldrig! Alting tyder et heldigt udfald STATILIUS. Godt; vi følger dig! FLERE. Vi følger dig! GABINIUS. Nu ja, når Catilina forlader os, er du vel nærmest til at tage styret efter ham.

Det Ru, det Glatte, det Fløjelsagtige, det Transparente, den sandeste og brillanteste Glands alt Dette findes her forbundet med hint touche , som Naturen anviser, og som hverken kan tilskrives Maneer eller Tilfælde. Vaserne, som han vidste at anbringe heldigt, og hvori han satte sine Blomster, ere ligeledes efter Naturen.

Lampen brændte endnu. GINA. Hvorledes om sig? HJALMAR. Ja, for det var da heldigt alligevel, at vi endelig fik det værelset lejet bort en gang. Og sa, tænk, til et menneske som Gregers, en gammel god ven. GINA. Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg. HEDVIG. Å mor, du skal se, det blir morsomt! HJALMAR. Du er da også besynderlig.

EN TANTE. Nej! FRØKEN SKÆRE. Det gjorde min . Anna, hvor længe har det været hemmeligt? FRØKEN SKÆRE. Imorgen du ud og købe ring. Vi skal ta mål af ham! FRØKEN SKÆRE. Snak om en ting; det skal hun selv. De syr med attersting? En halv kop kaffe til? EN DAME. Ja tak, en dråbe. FRØKEN SKÆRE. Hvor heldigt, at du får din nye kåbe til næste uge, når I skal omkring. Når går vi i udstyrsmagasinet?

Der ser du, Annie, du tog sørgelig fejl, da du spaaede mig et heldigt Udfald!“ Han hentydede til en Samtale, de havde haft nogle Dage før Katastrofen. „Jeg spaaede ikke helt fejl noget er der dog udrettet,“ svarede hun stille. „Men sig mig, Andrey, hvorledes gaar det egentlig med dit Saar? Vasily sagde, at det var intet, men du ser saa angrebet ud!“