United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kan du ikke forstaa » «Nei Jenny. Jeg tror ikke paa, at en ung uskyldig pike gir sig hen til en mand, naar hun ikke tror paa, at hendes kjærlighet skal vare » «Det er jo det, jeg ber dig tilgi jeg visste, du forstod ikke, og jeg tok imot alt du gav mig allikevel. Og saa blev det en pine for mig selv værre og værre, og jeg skjønte, jeg orket ikke fortsætte.
Da jeg skrev og bad dig komme op til mig igaar, saa vilde jeg sagt det. Men jeg kom ikke til » Hans ansigt var blit stengraat: «Jeg forstaar. Men gud i himmelen barn, hvor vondt du maa ha hat det » brøt han pludselig ut. «Ja,» sa Jenny rolig. «Mest for din skyld, Gert. Jeg ber dig ikke om at tilgi mig » «Du mig? Aa du store gud kan du tilgi mig , Jenny for jeg ante, at denne dag maatte komme »
Hun smilte, men saa litt brydd ut. «Kan De ikke ta og kysse mig,» sa han pludselig. Hun saa paa ham et sekund: «Aufforderung zum Tanz ?» Hun smilte svakt. «Jeg vet ikke. Men De kan ikke bli sint, for om jeg ber Dem om et eneste kys. Saan en dag. Jeg fortæller Dem jo bare, hvad jeg vilde ønske. I grunden, hvorfor kunde De ikke gjøre det?» Hun sat som før.
FALK. Den ber jeg, du straks vil brænde. OPPASSEREN. Brænde? Og bøgerne, dem kan du selv beholde. OPPASSEREN. Å nej da; skal jeg slig bekostning volde? Men når herr Falk kan bøger bortforære, så er han færdig da med al sin lære? FALK. Alt, hvad af bøger læres, har jeg lært og endda mere. OPPASSEREN. Mere? Det var svært.
HEDVIG. Så holdt jeg bøn for ham, da jeg havde lagt mig. Og siden er jeg ble't ved med det. GREGERS. Og nu bér De for vildanden også? HEDVIG. Jeg syntes, det var bedst at ta' vildanden med; for hun var så sygelig i førstningen. GREGERS. Læser De kanske morgenbøn også? HEDVIG. Nej det gør jeg da rigtignok ikke. GREGERS. Hvorfor ikke ligeså godt morgenbøn?
Og det synes jeg var så fælt sagt af far; for jeg læser bøn for vildanden hver aften og bér, at den må blive bevaret for døden og alt det, som ondt er. Plejer De læse aftenbøn? HEDVIG. Jaha. GREGERS. Hvem har vænnet Dem til det? HEDVIG. Jeg selv; for det var en gang far var så syg og havde igler på halsen; og så sa' han, at' han sad med døden i hænderne. GREGERS. Nå ja?
Jeg vil ikke bli din naar jeg vet selv, jeg kunde likesaa godt bli nogen andens .» Han lo litt kaadt og smertelig paa en gang: «Da burde jeg . Var du først min, saa blev du ikke nogen andens saa godt kjender jeg dig, Jenny min. Men naar du ber jeg kan jo gjerne vente . Men laas døren din da,» sa han med den samme latteren.
WERLE. Nå, så gå De bare her igennem. GRÅBERG. Men der er én til WERLE. Ja kom, kom begge to; genér Dem ikke. Uf da! Er kommen den gale vejen. Porten lukket; -porten lukket. Ber om forladelse. Den forbistrede Gråberg! Men det var da vel aldrig ! DEN FEDE HERRE. Hvad er det for noget? Hvem var det? GREGERS. Å, det var ingen; bare bogholderen og én til. Kendte De den manden?
Hun har været nødt til at være det bare hjemme maatte hun støtte og hjælpe og hadde ingen til at støtte sig. Mig maatte hun ta sig av, for jeg er meget, meget vekere end hun, og jeg trængte hende. Der er altid nogen, som har trængt Jenny. Og nu trænger Gram hende. Ja hun er sterk og sikker, og hun føler det og ingen ber hende om hjælp forgjæves.
Dagens Ord
Andre Ser