United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jenny sa ikke noget. «Vi saa Gram inde paa Nazionale. Uf Jenny, han var gyselig. Har du kjendt no værre!» «Jeg synes aldeles ikke, han er gyselig. Han er klodset, stakkar. Akkurat som jeg var i førstningen. Saanne mennesker, som gjerne vil more sig og ikke kan.» «Jeg kom med toget fra Florens i formiddag,» hermet Fransiska og lo. «Uf. Hadde han endda kommet i aeroplan.»
Da vi havde gået nogle Skridt forbi Droscherne, standsed jeg op, gjorde min Arm fri og sagde: »Hør, min Ven, jeg ejer ikke en Øre.« Og jeg belaved mig på at gå min Vej. I Førstningen vilde hun ikke tro mig; men da hun havde fået føle efter i alle mine Lommer og intet fandt, blev hun ærgerlig, kasted på Hovedet og kaldte mig en Tørfisk. »Godnat!« sagde jeg.
Hun vikarierte paa skolen, hvor jeg var lærer. Hun var ikke spor av pen, men rasende koket mot alle mandfolk; men jeg hadde aldrig før været ute for en dame, som gad kokettere med mig. Det kan De nok skjønne, naar De tænker paa den figur, jeg gjorde i førstningen, jeg var hernede. Og saa lo hun altid det likefrem sprutet ut av hende, bare hun rørte sig.
HEDVIG. Så holdt jeg bøn for ham, da jeg havde lagt mig. Og siden er jeg ble't ved med det. GREGERS. Og nu bér De for vildanden også? HEDVIG. Jeg syntes, det var bedst at ta' vildanden med; for hun var så sygelig i førstningen. GREGERS. Læser De kanske morgenbøn også? HEDVIG. Nej det gør jeg da rigtignok ikke. GREGERS. Hvorfor ikke ligeså godt morgenbøn?
Men det er bare fordi øinene er svækket av at være ubrukte en tid de orker ikke straks at opfatte den mangfoldighet av farver, som er i virkeligheten det første indtryk blir ufuldkomment og fattig. Forstaar De, hvad jeg mener?» Jenny nikket ut for sig. «Ja det var altsaa det samme med mig her i førstningen. Rom overvældet mig. Saa saa jeg dere De gik forbi mig saa høi og lys og var fremmed.
GREGERS. Ikke en gang i den tid du gik hen og blev fotograf? HJALMAR. Din far sa', det var ikke værdt jeg skrev til dig om nogen som helst ting. Nej, nej, kanske han kunde ha' ret i det. Men sig mig nu, Hjalmar, finder du dig nu nogenlunde tilfreds i din stilling? Å jo såmænd gør jeg så; kan egentlig ikke sige andet. I førstningen kan du jo vide, at det var ligesom lidt underligt for mig.
«Men i førstningen du da jeg adresserte alle brevene mine hjem til din mama spurte hun aldrig, hvem det var, som skrev slik til dig hver eneste dag?» «Nei da. Min mama er ikke slik.» « Min mama,» sa Helge pludselig heftig. «Mor er nu sletikke saa taktløs heller, som du vil ha til. Du er nu ikke retfærdig mot mor stakkar da jeg synes for min skyld kunde du la være at snakke slik om hende .»
Det skal formodentlig træning til at more sig og.» Han prøvet at le. «Ja det er sikkert.» Helge kunde høre paa hendes stemme, at hun smilte. «Jeg var femogtyve aar jeg, før jeg begyndte at træne. Og gud skal vite, det gik ikke rart for mig i førstningen heller.» «De? Jeg trodde, dere kunstnere altid . Forresten trodde jeg ikke, De var femogtyve aar paa længe heller.»
Tænk dig, Margit, hvor godt vi skal leve sammen som grander. Så drager vi på gæsteri til hinanden, og så sidder vi, så lang dagen er, hver med sin hustru på skødet, og drikker og snakker sammen om løst og fast. BENGT. Ha-ha-ha; i førstningen, tænker jeg, Gudmund vil se lidt umildt til mig, når jeg favner dig; men sligt forvinder han snart, kan jeg tro. BENGT. Så hid med det!
Dagens Ord
Andre Ser