United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg sled for brød og der gik år forbi; se, sligt gør ånden ej, som hånden, hærdet. Jeg kom der nord; mit hjem lå stilt bag fjeldet, og verdens ring for mig blev prestegældet. Mit hjem herr Falk! Ja, véd De hvad et hjem er? Det har jeg aldrig vidst. STRÅMAND. Det vil jeg tro. Et hjem er der, hvor dejligt rum for fem er, skønt der blandt fiender tykkes trangt for to.
Sig mig det, kære herre; I må dog vide det! NILS LYKKE. I skal vinde land og rige. Men indtil det kan ske, må I vel vogte eder for at såre hendes øren ved at ymte om slægtskab eller sligt. Hun vil te sig, som om hun holdt eder for at være den virkelige grev Sture, så længe til I selv gør eder værdig at kaldes hendes søn. NILS STENSSØN. O, men så sig mig da ! NILS LYKKE. Stille; stille!
Sligt mørke da; en kan knapt se frem for sig. HEDVIG. Får du aldrig lyst til at skyde på noget andet end de kaninerne? EKDAL. Er ikke kaninerne gode nok, de, kanske? HEDVIG. Ja men vildanden da? EKDAL. Hå hå; er du ræd, jeg skal skyde vildanden for dig? Aldrig i verden, du. Aldrig det. HEDVIG. Nej, du kunde vel ikke; for det skal være svært at skyde vildænder. EKDAL. Kunde ikke?
Det er jo velbekendt, at her var en, som bare var student, der var så fræk, så ryggesløs, så usel, at kritisere selve "William Russell". FALK. Men sig, er oplandspresten da et digt, et kristent drama eller noget sligt? Nej Falk, et menneske, på hjerte rigt. Men når en så at sige livløs ting kan forårsage slige ondskabssting og vække fæle lidenskabers mængde af slig en dybde Og af slig en længde
FALK. Nej, på et drama. GULDSTAD. Det var da som fanden; jeg trode ej, De gav Dem af med sligt. FALK. Nej, dette her er også af en anden, en ven af mig, ja af os beggeto; en fejende forfatter kan De tro. Tænk Dem, fra middagstider og til kveld han digtet har en hel idyl til ende. Og slutningen er god!
Jeg kender ikke prisen på sligt noget. HJALMAR. Nå, hvad får han da så omtrent? Lad mig høre! GINA. Det er så forskelligt; det blir vel omtrent det, han koster os, og så en liden lommeskilling. HJALMAR. Det han koster os! Og det har du ikke sagt mig før! GINA. Nej, det kunde jeg da ikke; du var jo så glad, fordi du trodde, at han fik altingen af dig.
HJALMAR. Nå vel. Jo, ser du, jeg synes, det er noget så oprørende at tænke sig til, at nu blir det jo ikke mig, men ham, som realiserer det sande ægteskab. GREGERS. Nej men hvor kan du da sige sligt! HJALMAR. Jo visst blir det så.
Men det er ganske morsomt at ha' det alligevel; for vi kan ta' det fra hinanden og gøre det rent en gang imellem og smøre det med benfedt og skrue det sammen igen . Ja, det er jo mest far, som pusler med sligt noget. Nu kan De da rigtig se vildanden. GREGERS. Jeg står just og ser på den. Hun hænger lidt med den ene vingen, synes jeg.
De har maaske for flere Aar tilbage skrevet nogle lignende Udtalelser til en Ven, som først nu bliver arresteret, og Deres Brev findes hos ham. Eller har De maaske i Virkeligheden ikke gjort noget af alt dette?“ Repin maatte tilstaa, at han var skyldig i sligt.
Det grundes kan ved illusionskrediten, ved langsigtsveksler på en evig rus, på permanents af aldren atten-nitten, og på umulighed af gigt og snus; det grundes kan på rosenrøde kinder, på klare øjne og på lange hår, på tryghed for, at aldrig sligt forsvinder, og at parykkens time aldrig slår.
Dagens Ord
Andre Ser